Vand skal bruges med omtanke
Debat Der har fornylig været en artikel om tilstanden af gadekæret i Pederstrup, hvor Alex B. Christensen udtrykte ønske om at kommunen tager affære.

Som det fremgår af bemærkningerne fra kommunens embedsmænd i artiklen, er vedligeholdelse af vores vandhuller en prioriteringssag, hvor vores fagfolk vurderer og handler efter princippet om mest natur for pengene.

Vi har i Ballerup Kommune samlet mere end 200 vandhuller, søer mv, og et meget lille vedligeholdelsesbudget på cirka 300.000 kroner om året. Som eksempel kostede oprensningen af søen i Søndergård i Måløv sidste år cirka 200.000 kroner. Vi skal prioritere benhårdt i vedligeholdelsen.

At der prioriteres ud fra princippet om mest natur for pengene er jeg overordnet enig i. Vi skal nemlig alle medvirke til at naturen udvikler sig på sine egne præmisser i det omfang det er muligt.

Alligevel vil jeg gerne se på mulighederne for, at rekreative hensyn til naboer og besøgende skal have et større fokus.

Derfor vil jeg undersøge mulighederne for at der i budget 2021 afsættes penge med henblik på at få fokuseret på den vigtige rekreative funktion, som overfladevand har i vores byer, som for eksempel gadekæret i Pederstrup.

Lad mig afslutningsvis runde den konkrete sag med gadekæret i Pederstrup. Gadekæret er oprindeligt etableret som et vandhul, der skulle levere vand til for eksempel brandslukning. Der er ikke naturlige tilløb af vand fra for eksempel åer til gadekæret i Pederstrup, så det vil altså tørre ud når der ikke kommer regn fra oven – det er naturens gang.

Hvis vi skal sikre vand i gadekæret i de tørre perioder kan det alene ske ved at fylde tusindvis af liter rent drikkevand i kæret. Det er i min optik ikke en brugbar løsning for alle vores vandhuller. Jeg synes stadig at vi skal have vand i bybilledet, det har stor rekreativ værdi for os borgere, men vi skal tænke os rigtig godt om når vi laver de rekreative løsninger med vand.

Rent drikkevand er en sparsom ressource, som vi skal bruge med omtanke.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Vand skal bruges med omtanke”

  1. Helle Kolding siger:

    Kære Hella.

    Efter min mening er der anlagt et forkert fokus i denne sag. Selvfølgelig skal der ikke bruges penge på at fylde drikkevand i et gadekær, men der bliver slet ikke set på årsagen til vandmanglen.

    Vandstanden vil falde og stige i takt med nedbørsmængden, det er klart, MEN problemet er blevet forværret af manglende beskæring/fjernelse af bla. selvsåede pil og massiv sivvækst mm. Der er så mange rødder, som suger vand væk, så udtørring er uundgåeligt. Den ene halvdel af gadekæret er så tilgroet, at man næsten ikke kan se, at det er et gadekær længere.

    Denne store vegetationsmængde dræner gadekæret, og det er tydeligt at problemet er vokset år for år siden sidste vedligeholdelse af området. Borgerne i Pederstrup har af flere omgang forsøg at få kommunen i tale om problemet med bevoksningen. Og der er endda tilbudt at hjælpe til, da vi jo udmærket ved, at pengene hurtigt får ben at gå på. Men dette er blevet afslået flere gange med varierende forklaringer.

    Jeg tager kraftigt afstand fra Camilla Hamanns kommentar om at vi har et “romantisk” syn på naturen, det er en nedladende kommentar, som ingen steder hører hjemme. Gadekæret er nedprioriteret af kommunen formodentlig pga. økonomi, men det går nu ud over naboerne, der skal leve med lugtgener, som burde være undgået.

    Kommunen vil gerne have gæster/turister til Pederstrup og lovpriser det i øst og vest, men de vil ikke bruge penge på at vedligeholde området – Det kan man kun undre sig over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *