Jobcentret øger servicen overfor virksomhederne
Jobcenter-Ballerup.jpg
Ballerup Kommune vil øge samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne. Blandt andet ved hjælp af bedre service og mere opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Foto: Arkivfoto
Beskæftigelse Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget har vedtaget en indsatsplan, der skal forbedre samarbejdet mellem kommunens virksomheder og jobcentret.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget har vedtaget en ny indsatsplan for erhvervsrettede initiativer på beskæftigelsesområdet i Ballerup

De forskellige initiativer handler om at udbygge samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret.

Musa Kekec (A) er formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget og er meget optaget af, at kommunen skal yde en fleksibel virksomhedsservice.

»Virksomhederne har brug for hurtig og relevant service, når de kontakter jobcentret og skal ikke nødvendigvis kende den kommunale organisation. I stedet vil jobcentret sørge for, at virksomhederne får én fast kontaktperson i jobcentret og kan forvente svar i løbet af 24 timer,« forklarer han.

Ballerup Kommune vil også øge det opsøgende arbejde overfor virksomhederne ved hjælp af dialogmøder, idéseminarer og lignende.

»Vi vil gerne have et dybere kendskab til vores virksomheder og de brancher, de er tilknyttet, for så kan vi bedre målrette kommunens tilbud på området. Håbet er så, at vi samtidig kan invitere virksomhederne til også at styrke deres sociale profil ved at indgå i samarbejde med jobcentret og dermed hjælpe vores ledige i job,« tilføjer Musa Kekec

Faktaboks: Virksomheder kan få hjælp til:

– at rekruttere medarbejdere på ordinære eller støttede vilkår (fx fleksjobbere, ansatte i løntilskud eller virksomhedspraktik, videnspiloter, fagpiloter og voksenlærlinge)

– at vejlede om og støtte til beskæftigelsesordninger, herunder opkvalificering af medarbejdere ved ansættelsen eller ved at tilbyde vikarer, mens de faste medarbejdere er på kursus

– at fastholde medarbejdere ved sygdom via vejledning og tilbud om hjælp til fx arbejdspladsindretning og hjælpemidler.

Kilde: Ballerup Kommune


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Jobcentret øger servicen overfor virksomhederne”

  1. Jesper Mohr siger:

    Det der virkelig er behov for på Ballerup Jobcenter er at medarbejderne er interesserede i at hjælpe de folk der kommer der – ikke bare at fortolke reglerne overfor folk.

    Jeg ser det som en kæmpe bonus for Ballerup Kommune at Musa Kekec er blevet formand for beskæftigelsesudvalget, men samtidig har jeg en fornemmelse af at de mange muligheder han har for at forbedre arbejdet for de jobløse i kommunen ikke vil fænge før man får lavet en holdnings-ændring i de ansatte på jobcenteret.

  2. Dejligt at se, at formanden for EBU går så varmt ind for en af Venstres lokale mærkesager – nemlig én indgang til Kommunen for virksomhederne

  3. Musa Kekec siger:

    Kære Jesper

    Tak for dine kommentarer.
    Der er fuld fokus på medarbejderne og deres tilgang til sagsbehandling.
    Det tager tid at vende en supertanker – men det kommer.

    Jeg vil også understrege at det er meget vigtigt at vores medarbejdere er engagerede og har forudsætningerne for at realisere ambitionerne.

    Mh
    Musa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *