Sommercirkus med Popsi og Krelle
popsi-krelle-foto-camilla-hey-copy.jpg
Der er børnesange, sjov og trylleri på scenen, når Popsi og Krelle gæster Drive-in-Events i ådalen. Foto: Camilla Hey
Årets sidste arrangementer hos Drive In Events på kræmmerpladsen i Harrestrup Ådal finder sted i denne uge.

Til at slutte sæsonen af har Drive In Events bedt de populære Popsi og Krelle om at komme tilbage til Ballerup og give den fuld gas med deres ’Sommercirkus’.

Popsi og Krelle blev født på YouTube i maj 2018 og er siden blevet to af de mest populære danske børnefigurer, der henvender sig til de mindste i alderen 0-5 år.

Popsi og Krelle spiller kendte danske børnesange og egne nye hits. Deres musikvideoer har millioner af visninger og børnene elsker dem. De optrådte også i Ballerup for et par uger siden, med stor succes, og derfor har de nu lagt yderligere otte shows her i ådalen.

”Drive-in-formatet fungerer virkelig godt for små børn – og resten af familien. Det er simpelthen så trygt og hyggeligt at sidde sammen i bilen – for alle. Det er oplagt, at de små får lov til at sidde på forsædet, og så kan man jo tage sin dyne og bamse med. Hygge med hygge på,” lyder det fra duoen.

Selve underholdningen varer cirka 35-40 minutter med både sang, musik, sjov og trylleri. Men inden koncerten går Popsi og Krelle også rundt på plænen og siger hej og hilser på alle i bilerne.

Man kan sagtens få noget ud af koncerten – også selvom man er lille. Der er nemlig både scene og storskærm – og musikken kommer ud af højtalerne i bilerne.

Popsi og Krelles sommercirkus kan opleves fra torsdag den 9. juli frem til søndag den 12. juli på Kræmmerstien 1. Alle dage er der to shows – klokken 9 og klokken 11.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *