BSF tog endnu en sejr i Sydbank Pokalen
BSF-kamp-Foto-Iben-Bagge-copy.jpg
Tre mål sikrede BSF sejren over Måløv i sidste uges pokalkamp. Foto: Iben Bagge
fodbold BSF har spillet endnu en pokalkamp. Denne gang med en 3-0 sejr mod naboerne fra Måløv.

En kamp hvor BSF sad på spillet mod et Måløvhold, der stod glimrende på banen og spillede deres chance.

Første halvleg dominerede BSF boldbesiddelsen, men desværre lavede de også alt for mange uprovokerede fejl. De kunne nemt være kommet bagud 1-0, hvis ikke det var for en stor refleksredning af Palle på stregen.

BSF kom dog foran 1-0, da Benge blev nedlagt i straffesparksfeltet. Stub stod for at sparke den ind, hvilket han gjorde via den ene stolpe. Stillingen holdt til pausen.

Anden halvleg bød på to mål. Zeder til 2-0 efter en fin tur ned bag Måløv forsvaret og målmanden, inden han lagde bolden i nettet. Reus stod for BSF’s tredje og sidste mål i denne kamp. En retur bold blev efter to ombæringer vekslet til mål.

Der er trukket lod til næste runde, hvor BSF skal en tur til Undløse (S2). Den kamp spilles 11. august klokken 19 på Undløse stadion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *