Kreativ sønderjyde udstiller i Ganløse
CAM_Nytid....80x60..5500kr_370x-copy.jpg
Charlotte Amalie Holm Marseillais’ kunst kan ses i Galleri Søgaard i Ganløse fra på lørdag og måneden ud.
Galleri Søgaard i Ganløse holder fernisering på ny udstilling med kunstneren Charlotte Amalie Holm i morgen klokken 14.

Lørdag den 4. juli klokken 14-17 er der fernisering på en ny udstilling med billedkunstner Charlotte Amalie Holm Marseillais i Galleri Søgaard i Ganløse.

Charlotte er født i 1966 og opvokset i en sønderjysk landsby med naturen omkring sig. Hun har i dag også galleri i det sønderjyske – sådan cirka midt imellem Aabenraa og Sønderborg, hvor hun og hendes kunst holder til i en smuk gammel gårdbygning fra 1711.

”Jeg har Galleri Charlotte, hvor landskabet bugter sig. Det er tilbage fra istiden denne landsdel fik sit dybe, bakkede terræn og vandet ligger næsten hele vejen rundt. I dette landskab er min kreativitet skabt og vokset,” fortæller hun og tilføjer:

”Hver gang jeg har udstillet ude i verden, har jeg altid glædet mig til atter at lande og få min kaffe på min hovedtrappe på gården, hvor et blik ud over markerne, hvor rådyr, fugle og årets cyklus, får min sjæl i balance og gir mig ny kreativitet.”

Udstillingen med Charlotte Amalie Holm Marseillais i Galleri Søgaard kan ses frem til og med 31. juli.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *