Ny sø skal stoppe regnvandet
Regnvandssø-2-kopi.jpg
Den nye regnvandssø vil ligge midt i Haraldsminde-området og skal skabe kontrolleret oversvømmelse til gavn for de omkringliggende områder. Foto: Illustration: Novafos.
Vådt Novafos og Ballerup Kommune skal nu til at anlægge en ny sø i Haraldsminde-området ved Hede-Magleparken. Målet er at aflaste Svanesøen og Harrestrup Å

De senere år er der faldet rigtig meget regn og gentagne skybrud har givet en del oversvømmelser i byområderne omkring Harrestrup Å.

Men nu skal et nyt projekt være med til at aflaste områderne, når der kommer store regnmængder.
Novafos og Ballerup Kommune sætter netop nu gang i anlæggelsen af en ny regnvandssø i Haraldsminde-området syd for Hede-Magleparken. Søen skal rense og aflaste Svanesøen og Harrestrup Å ved heftig regn.

Samtidig vil man bygge den første sluse som en del af det store samlede Harrestrup Å-projekt, der netop skal sikre mod oversvømmelser hele vejen langs åen fra Albertslund til Valby.

Helt konkret betyder anlæggelsen af den nye sø og slusen, at man tilbageholder regnvandet, så det ikke forårsager så stor skade i omgivelserne.

Plads til hestene

”Til hverdag vil man som bruger af området opleve regnvandssøen. Når der kommer skybrud, vil slusen lukkes, hvorefter oversvømmelsesarealet vil brede sig ud over den nye sø og en stor del af stisystemet. Arealet indrettes således, at det vil være en kontrolleret oversvømmelse. Det vil sige, at den nye fodboldbane og de eksisterende træningsfaciliteter friholdes samtidig med, at der etableres et tørt område på hestefolden, hvor hestene kan søge op, når områder oversvømmes,” siger formand for teknik- og miljøudvalget, Hella Hardø Tiedemann (A).

Overskudsjorden fra udgravningen til søen vil blive genbrugt, blandt andet til at forbedre Dragebakken og skabe et mere varieret terræn i hundefolden.

Projektet sætter i gang i denne uge og forventes færdigt i foråret 2021.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *