Bolde til skolebasket
Wolfpack-og-Nordea-copy.jpg
Nordea i Ballerup har støttet BMS Herlev Wolfpacks projekt med at bringe basketball ind i idrætstimerne på de lokale folkeskoler. Blandt andet har de fået speciallavet 200 Wolfpack-Nordea-basketbolde som skal med ud på skolerne.
basketball BMS Herlev Wolfpack har i de forgangne sæsoner lagt en massiv indsats i at give skolebørn i Ballerup og Herlev Kommuner introduktion til basketball.

Indsatsen er en del af en fælles strategi i begge kommuner om at introducere flere børn til foreningslivets gode værdier og sunde kultur.

BMS Herlev Wolfpacks basketligaspillere og trænere har været i idrætstimerne og undervise, hvorefter eleverne har fået tilbud om gratis introduktionstræninger i klubben efterfølgende. Det har været en kæmpe succes og klubben har mærket interessen både ved kampe og træninger.

Nordea Ballerup, med filialdirektør Henrik Nors i spidsen, har været en aktiv spiller og via Nordea Fonden fik basketklubben godkendt en ansøgning på 15.000 kroner til projektet.

For nylig modtog klubben 200 speciallavede Wolfpack-Nordea-bolde, som de i de kommende måneder deler ud til skolerne som et supplement til idrætsundervisningen.

”Vi er glade for at kunne hjælpe lokalt, og gennem Nordea Fonden, med aktivering af børn og unge. Vi kan godt lide Wolfpacks initiativer og ideer til vores yngste borgere,” siger filialdirektør Henrik Nors.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *