Men det vil både kommunen og Dansk Ungdoms Fællesråd gerne lave om på, og de har derfor i samarbejde fundet en metode, der måske kan få flere af Ballerups unge til at stemme til Europaparlamentsvalget.
Metoden er ganske enkel og går ud på, at kommunen forud for EP-valget søndag den 25. maj sender sms’er til vælgere mellem 18-30-år for at minde dem om, at der er valg.
Sms’en, som bliver udsendt, vil være upartisk og vil kun blive udsendt til offentligt tilgængelige numre, oplyser Ballerup Kommune
Dansk Ungdoms Fællesråd havde et lignende sms-tiltag ved kommunalvalget i november sidste år, hvor valgdeltagelsen steg med 6,1 procentpoint i forhold til valget i 2009.