Vind oscarvindende krigsdrama
1917-1-copy.jpg
’1917’ modtog blandt andet en Oscar for bedste visuelle effekter. Foto: Amblin Entertainment/Nordisk Film
konkurrence Det er én af de helt store film, der er på højkant i denne uges konkurrence.

’1917’, af instruktøren Sam Mendes, blev hen over vinteren set af lige knap 200.000 danskere landet over.

I filmen følger man de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, som bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission, der sender dem dybt ind på fjendens territorium under første verdenskrig.

1917 er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner. Fotografen, Roger Deakins, modtog en Oscar for cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og skønne naturomgivelser. Samtidig vandt 1917 Oscars for Bedste lydmiks og Bedste visuelle effekter.

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film fem digitale lejekoder til filmen, så man kan se den hjemme i stuen lige når det passer. For at deltage i konkurrencen skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Dean-Charles Chapman spiller én af hovedrollerne i 1917. Han er også kendt for sin medvirken i serien ‘Game of Thrones’ – men hvem spillede han i den?

Send svar samt navn og adresse på mail til: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 22. juni klokken 9. Vi trækker fem vindere, som får direkte besked på mail samt en kode til at hente filmen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">