”Udendørstræning er en unik opstart”
karate-ny.jpg
Normalt træner karateudøverne indenfor i Måløv-hallerne, men grundet coronapandemien er træningen rykket udenfor i det fri.
karate Jokokan Ballerup Karateskole er i gang man træningen igen og karate i det fri er slet ikke så tosset, fortæller chefinstruktøren.

å Jokokan Ballerup Karateskole har der ligesom i alle andre idrætsforeninger været lukket helt ned for aktiviteterne under coronakrisen.

Men selvom man ikke måtte mødes og træne i klubben, er medlemmerne blevet holdt i god form vied hjælp af hjemmetræningsprogrammer og live-streamede træningssessioner.

Jokokan Ballerup er medlem af karateforbundet Shindenkan Danmark, som efter coronanedlukningen var hurtigt ude og fik stablet en særlig facebookside på benene til deres medlemmer, hvor der blandt andet var livestreamet træning. Ligesom der blev lavet faste nyhedsbreve til alle medlemmer og inspirerende hjemmetræningsprogrammer for alle bæltegrader.

”Der har været utrolig god opbakning til alle de fælles initiativer vi har taget og det har styrket vores fællesskab på tværs af skoler i hele landet,” siger Jokokan Ballerup Karateskoles chefinstruktør, Jens Iversen.

Friluftskarate

Nu er de lokale karateudøvere igen i fuld gang med træningen – udendørs, så smitterisikoen minimeres.
Chefinstruktør Jens Iversen fortæller:

”Udendørstræningen er unik opstart for vores medlemmer, fordi fokus ligger på teknisk træning, hvor vi har alle naturens værktøjer at arbejde med – strålende solskin, ujævne underlag og vind. Det kan ikke være bedre. I de tre uger, vi nu har været i gang, viser aktivitetsdeltagelsen med al tydelighed, at der er blevet holdt sammen på den helt rigtige måde i denne coronakrise.”

Helene og Jesper, som begge har været medlemmer i mange år sammen med deres børn fortæller:

”Vi er utrolig glade for at træne sammen igen og det er faktisk super skønt at træne ude i det fantastiske Danske sommervejr og så må vi indrømme at det faktisk giver rigtig meget teknisk at træne uden-
dørs, men vi glæder os nu meget til at vores træningslokale bliver tilgængeligt igen.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *