LSF blev reddet af målmanden
Fodbold Danmarksserien: B1903-Ledøje/Smørum Fodbold 0-0.

Det var en flok matte spillere, der mødte cheftræner Kim Kjærsgaard i omklædningsrummet da status skulle gøres op efter 0-0 mod B1903. Spillerne vidste godt, at der kunne have været tre point på kontoen, men også, at målmand Mikkel Gram reddede holdet med sin straffesparksredning i 2. halvleg.

Der var ikke nogen tvivl om, at begge hold havde respekt for hinanden.

1. halvleg blev spillet med trukkede håndbremser, men i pausen vågnede Smørum op til dåd og gik på banen i langt mere aggressiv og målrettet stil.

Men ikke desto mindre var det B1903, som sendte chokbølger gennem Smørumlejren.

12 minutter inde i 2. halvleg blev Smørum fanget i en omstilling, og en B1903-spiller kom først og var alene med Mikkel Gram i målet. Og så så så Smørums forsvarere ikke anden udvej end at lave et klokkeklart straffespark.

Mikkel Gram havde dog luret sparkeren og reddede det ikke særligt velplacerede forsøg. Og så var kampens spiller kåret igen!

Resten af kampen foregik på Smørums præmisser, men ind ville bolden ikke.

Næste kamp er på lørdag den 5. oktober ude mod FC Øresund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *