Ledigheden sætter sine spor
læserbrev COVID-19 har også ramt vores borgere i Ballerup Kommune på beskæftigelsen.

En del af vores borgere er opsagt mens andre søger på livet løs, trods nedgang i antallet af ledige stillinger.

Alt i alt er godt 800 borgere pt. blevet berørt af ledighed grundet COVID19.

Jobcenter Ballerup arbejder ihærdigt med at hjælpe med udgangspunkt i regeringens sundhedsfaglige retningslinjer. Dette er en vigtig og svær opgave. Dog har vi heldigvis et velfungerende jobcenter, som også viser sig ved, at under corona er alligevel omkring 400 borgere kommet i selvforsørgelse. Jobcentret bruger viden, erfaringer og netværk for at hjælpe, men der skal mere til.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er derfor i fuld gang med en ny beskæftigelsesstrategi, der skal sætte retning for, hvordan vi kan knække denne udvikling, styrke vores samarbejde med vores lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og etablere nye partnerskaber.

De initiativer, der har bragt os hertil igennem de seneste seks år vil ikke være nok for fremtiden. Derfor re-tænker vi vores indsats og tilpasser os den nye virkelighed, der har berørt os alle.

Helt konkret skal ungdomsledigheden knækkes, de der er opsagt skal hjælpes tilbage, mens de borgere, der har været længst væk fra arbejdsmarkedet, skal have opbygget nye kompetencer for at komme tættere på et job.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *