Klumme: En skøn dag
Nicola-sort-hvid-copy-1.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på seks og Titan på tre år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

Nogle dage lever børnene næsten den barndom, jeg virkelig har drømt om at give dem. Som en dag i pinsen, hvor vi startede med at blende en vandmelon. Og ikke nok med det, vi proppede endda to Sun Lolly’s (de små trekantede sodavandsis) i.

Drengene fik lov at bestemme dagens aktivitet og de ville gerne ud og cykle. Da begge drenge har trafikmæssigt forbedringspotentiale (for nu at sige det pænt) cykler vi ofte ad mindre befærdede veje og stier, og denne dag havnede vi blandt grønne marker.

”Ej hvor er her bare smukt,” udbrød Dixon begejstret, og jeg spurgte om ikke det var for grønt til ham, som han en dag sagde det var, ude ved Kildedal.

”Nej, det her er lige tilpas grønt,” var hans svar.

Jeg fangede aldrig forskellen, men turen fortsatte med godt humør og ned til Nåleøjet (statue med vand ved Måløv station), hvor det kølige vand kom meget tiltrængt på vores varme kroppe.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ofte svarer nej til mine børn, men lige denne dag, valgte jeg bevidst at svare mere ja end normalt:

”Må vi godt gå ind i Nåleøjet? Må jeg godt lige mærke på vandet med hænderne? Er det okay, jeg lægger mig her? Skal vi cykle ned til legepladsen? Kan vi tage i Netto og købe en is?”

Om det var varmen, fridagen, mine ekstra mange ja’er eller noget helt andet ved jeg ikke, men for en gangs skyld hyggede drengene sig rigtig godt. De grinede nærmest om kap med lyden på det rindende vand, og da vi sad på kanten og spiste vores medbragte pærer, spurgte Dixon, om vi kunne komme igen i morgen. Jeg nød stemningen, solen og vores utrolig smukke by, så på det tidspunkt var jeg nærmest klar til at svare ja til alt – så det gjorde jeg og vi susede ned til Netto.

”Mor, spise is på bænk?” spurgte Titan og fem minutter efter sad vi på bænken overfor biblioteket og spiste is mens ungerne rockede med til tonerne af noget 60’er rock, der fløj ud af en højtaler, som en mand på en anden bænk sad med.

Bagefter cyklede vi hjem. Jeg sov til middag med Titan og vi faldt i søvn hånd i hånd, mens Dixon så film i stuen og hyggede sig med ene-tid og frit valg på Netflix. Det var en skøn dag og nærmest perfekt.

Men det var også en dag, hvor min puls steg flere gange. Først og fremmest var jeg alene med drengene, hvilket i sig selv kan forårsage øget stress. Solcreme får dagligt Titan til at skrige, men heldigvis valgte Dixon dog at smøre lillebror ind (noget far normalt er den eneste, der må).

At cykle med børn og forsøge at lære dem trafikregler er nervepirrende. Når jeg siger ”Kig op” til Titan, kigger han bogstavelig talt op i himlen, og oveni det er jeg så top pinlig, at jeg skælder ud, når jeg bliver bange. Det betyder, at sure mor kommer frem, hver gang de glemmer at stoppe (hvilket sker tit). Jeg var også hende, der truende med at droppe isen, hvis ikke de gjorde som jeg sagde i Netto. Og hende, der blev sur, da vi kom hjem og de egentlig bare ville lege, med var så overgearede, at jeg ikke magtede det.

Så set i bagklogskabens lys og en mere realistisk selvopfattelse, var det nok præcis sådan en fridag, som jeg ønskede at dele med mine børn – som den uperfekte mor jeg nu engang er. For hende skal jeg jo også huske at sige ja til. Bare en gang imellem.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *