Hvad skal vi stemme om? – Bliv klogere på valget
Valg På søndag er der valg og folkeafstemning. Hvis du stadig er i tvivl om, hvad valget går ud på, har vi her samlet lidt information, så du kan bliver klædt bedre på til at sætte dine krydser.

På søndag den 25. maj er der valg, det ved de fleste efterhånden. Men hvad går valget ud på? Hvad er det egentlig, vi skal stemme om? Det er der stadig mange, der er i tvivl om. Derfor vil vi her forsøge at forklare det så kort og enkelt som muligt.

Valget på søndag består egentlig af to dele. Det er dels et valg til Europa-Parlamentet, hvor du skal stemme på en kandidat eller et parti. Men samtidig er det også en folkeafstemning, hvor Danmark skal afgøre, om vi vil være en del af den fælles europæiske patentdomstol.

Patentdomstolen

Lad os tage det sidste først: Patentdomstolen – hvad er det for en størrelse? Og hvorfor skal vi overhovedet have en folkeafstemning om det?

Jo altså, folkeafstemningen blev nødvendig, fordi der ikke var nok folketingsmedlemmer, der støttede forslaget om patentdomstolen. I følge grundloven skal fem sjettedele af Folketinget stemme for et forslag, når det handler om ’suverænitetsafgivelse’. Men da både Dansk Folkeparti og Enhedslisten var imod, var flertallet ikke stort nok, og dermed bliver det nu vælgerne, der får lov at afgøre, om vi vil være en del af patentdomstolen eller ej.

Den fælles europæiske patentdomstol bliver den instans, der fremover skal tage stilling til gyldigheden og eventuelle krænkelser af europæiske virksomheders patenter.

Men underliggende i aftalen om patentdomstolen er også aftalen om at oprette et fælles europæisk enhedspatent, der betyder at virksomheder fremadrette kun skal søge patent ét sted – og så gælder det i alle de EU-lande, som har tilsluttet sig ordningen. Modsat nu, hvor man skal søge i de enkelte lande.

Enhedspatentet vil blive oprettet uanset om Danmark siger ja eller nej til patentdomstolen. Men det vil kun gælde i Danmark, hvis vi også tilslutte os patentdomstolen.

I Danmark anbefaler alle partierne, med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at vi stemmer ja til patentdomstolen. Folkebevægelsen mod EU, som også sidder i Europa-Parlamentet, er naturligvis også imod.

Man kan læse meget mere om de enkelte partiers holdninger på www.patentdomstolen.euo.dk/

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet arbejder med at lave love for EU-borgerne og er med til at vedtage EU’s budgetter. Derudover skal parlamentet også føre kontrol med andre EU-institutioner.

Parlamentet består af 766 medlemmer fra de 28 EU-lande. Efter valget bliver der dog skåret lidt i antallet, så det kommer ned på 751. Af dem er 13 danske.

Parlamentsmedlemmerne sidder i store politiske grupper på tværs af landene. Der er i øjeblikket syv politiske grupper, der dækker hele det politiske spektrum og repræsenterer over 160 nationale partier.

Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Sidste gang var altså i 2009. Dengang lokkede valget 59,54 procent af de danske vælgere til stemmeboksen. Og selvom det tal umiddelbart lyder lavt, så var det den højeste stemmeprocent nogensinde til et EP-valg, fordi man havde lagt det samtidig med folkeafstemningen om tronfølgeloven.

Tidligere år har stemmeprocenten ligget omkring de 50. I modsætning til folketingsvalg, hvor den altid ligger mellem 80 og 90. Det er åbenbart bare ekstra svært at få danskerne op af sofaerne, når det handler om EU.

Men hvem kan vi så stemme på på søndag?

I modsætning til folketingsvalg er der ikke nogle valgkredse til EP-valg. De danske kandidater stiller op i hele landet, og man kan vælge at stemme på en specifik kandidat eller på et parti. Man kan ikke stille op som løsgænger.

I Danmark kan man vælge mellem otte partier – med et varierende antal af kandidater – når man skal sætte sit kryds på søndag: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Folkebevægelsen mod EU, Dansk Folkeparti og Venstre.

I dag er seks af de førnævnte otte partier repræsenteret i Europa-Parlamentet – Liberal Alliance og Det Radikale Venstre har ikke på nuværende tidspunkt nogle pladser.

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, findes der flere forskellige ’kandidat-test’ på nettet, hvor du kan finde ud af, hvilke kandidater du er mest enig med. Prøv for eksempel Dr.dk eller B.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *