Torvevej skal indsnævres
Torvevej-3.jpg
Torvevej i Skovlunde skal nu indsnævres til to spor. Arbejdet går i gang snarest muligt. Foto: privatfoto
Planer Som et led i den store byudvikling af Skovlunde midt, skal den brede og trafikerede Torvevej indsnævres. Arbejdet går i gang snarest.

Der er fuld gang i udviklingen af Skovlunde midt. Især omkring det gamle Center Nord sker der ting og sager, som beskrevet i artiklen ovenfor.

Som en del af det store udviklingsprojekt skal den brede og trafikerede Torvevej nu indsnævres. Som vejen ligger nu fungerer den ifølge Ballerup Kommune som en slags barriere, og i takt med at bymidten skal bindes bedre sammen i fremtiden, skal vejen gøres smallere.

Trafikanalyser har ifølge kommunen vist, at Torvevej kan indsnævres til to spor, uden at det påvirker trafikafviklingen negativt og derfor vil Ballerup Kommune nu igangsætte arbejdet.

I første omgang er det den østlige del af vejen der skal omlægges og i denne fase vil det være muligt at køre på Torvevej i begge retninger.

I 2023 vil Bybuen også blive saneret. Her regner man med, at de nye byggerier i Skovlunde Nord vil være færdige, og derfor vil begge veje være en del af den nye sammenhængende bymidte.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *