Benzinpenge til Triton
Svømning-børn-COLOURBOX-copy-1.jpg
Folk med OK-benzinkort tilknyttet sponsoraftalen med Triton har været flittige ved standeren, så nu er der sendt 17.000 kroner videre til den lokale svømmeklub. Foto: Colourbox
svømning Svømmeklubben Triton har modtaget cirka 17.000 kroner fra OK.

Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK-benzinkort tilknyttet sponsoraftalen med Triton.

I svømmeklubben er man naturligvis glad for pengene, som skal bruges på alt lige fra udstyr til udgifter i forbindelse med stævner.

”Vi har ikke øremærket vore sponsorkroner, men de går primært til vore børn og unge medlemmer,” siger kasserer Anni Børsting fra Svømmeklubben Triton og fortsætter:

”Vi har godt 600 medlemmer, flertallet er børn og unge. Vi har svømmehold på fire skoler, så vi bruger en del sponsorkroner på udstyr, så børnene kan gennemføre en svømmetime og lære at svømme og blive fortrolige med vandet gennem leg. Så det er typisk svømmefødder, plader, rør og bolde, vi bruger i undervisningen. Og rekvisitterne bliver jo slidte og skal udskiftes ind imellem, men ellers yder vi også støtte, hvis eksempelvis vore konkurrencesvømmere skal have en ekstra træner med til et stævne, så vi er glade for aftalen med OK.”


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *