Anlæggelsen af den nye sti, der binder Østerhøj sammen med Pederstrup, som blev omtalt i forrige nummer af Ballerup Bladet, giver beboerne i Måløv og Østerhøj en enestående mulighed for at komme rundt i Østerhøj Naturpark.
Stien er hurtigt blevet kendt og mange beboere benytter sig af muligheden for en god tur og naturoplevelse. Jeg benytter selv ofte muligheden for at gå en tur på stien, hvor jeg har taget nogle fotos, der viser eksempler på gode naturoplevelser.