Socialdemokratiet svigter passagererne
læserbrev Martin Baden, socialdemokratisk medlem af Region Hovedstadens trafikudvalg, har i Ballerup Bladet 2. juni, et besynderligt indlæg.

Her fortæller han, at Dansk Folkepartis nej tak til 15 millioner kroners besparelser på busser, “er topmålet af manglende respekt for borgerne”, mens flertallets afkortning og nedlæggelse af busruter, som Martin Baden stemte for, er udtryk for “at tage ansvar”. (læs hele indlægget her: DF svigtede Ballerup)

Jeg er helt sikker på, at flere socialdemokratiske borgmestre ikke er enige med den udlægning, for de har også protesteret over flertallets visionsløse trafikpolitik.

Jeg synes ikke, at det er fair, at DF beskyldes for at holde sig væk fra forhandlinger. Tværtimod. Det ved Martin Baden også godt. For vi sidder i samme udvalg, hvor kampen fandt sted. Men vi var absolut ikke enige.

Besparelsen på 350S bliver tre millioner fra 2021. Til gengæld får afkortningen ved Malmparken det resultat, at det vedrører 130.000 færre passagerer årligt. Det er nøjagtig det, som Baden skriver “er ok”.

Jeg behøver ikke at kommentere det yderligere. Jeg har fuld tillid til, at de mange buspassagerer, selv kan gennemskue hvad der er sagens virkelige realitet.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *