Ungdomsarbejdsløshed er gift for Ballerup
læserbrev Det var en stor glæde at kunne læse i sidste udgave af Ballerup Bladet, at Per Mortensen vil have uddannelse af lærlinge og elever på dagsordenen i kommunen.

Det kan jeg selvfølgelig kun bifalde, som formand for Metal Ungdom i hovedstaden. Jeg er bekymret, når jeg ser den store nedgang i indgåede uddannelsesaftaler både lokalt og nationalt. Selvom at treparten fordeler 5.4 milliarder til området, som Per skriver, så kan der stadig gøres mere. Man bør sætte alle sejl ind for at særligt unge ikke står uden uddannelse eller beskæftigelse, da man ikke skal gro fast i arbejdsløshed.

Jeg vil gerne opfordre Ballerups virksomheder til at tage deres uddannelsesansvar nu hvor de får 90 procent af lønnen refunderet. Det er reelt gratis at tage lærlinge pt.

Mit forslag er derfor at man kommunalt også opprioriterer området. Alle unge uden uddannelse bør opmuntres til at tage en uddannelse. Det bør være målet. Unge fortjener noget at falde tilbage på.

Derfor er mit forslag at sætte målsætninger for, hvor mange uddannelsesaftaler man gerne vil have indgået i kommunen. Indsatserne skal selvfølgelig følges op af seriøs uddannelsesvejledning til den enkelte samt opsøgende arbejde i forhold til at opfordre alle kommunens virksomheder til at tage lærlinge og opkvalificere eksisterende arbejdskraft fra ufaglært til et svendebrev.

Det er smartere at få refusion til at uddanne end at sende folk hjem, som er dyrt for produktionen for den enkelte virksomhed og for staten. Det er der brug for at vi får gang i erhvervsuddannelserne, når vi skal komme igennem krisen i Ballerup.

Håber I har lyst til at diskutere nogle af mine inputs på jeres møder i kommunen, så i kan komme helt med på noderne.

(Læs også Per Mortensens indlæg fra sidste uge, som dette indlæg er en reaktion på: Praktikpladser – er vi med på noderne?)

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Ungdomsarbejdsløshed er gift for Ballerup”

  1. Anna Winther siger:

    Jeg tror med den 90% reduktion arbejdsgivere kan få for at tage en ung under uddannelse i praktikforløb vil sætte skub i de unge uddannelse og det er skønt.
    Det er også så positiv når en minister lytter og samarbejder med fagforbundene og der kommer sådan noget ud af det 🙂
    Derfor er det også glædeligt når kommuner tager dette alvorligt 🙂

  2. Leif Haak siger:

    Det er vigtigt for lokalsamfundet, at alle bidrager til vores fælles fremtid. Uddannelse er vejen frem for alle virksomheder, fællesskabet omkring vores Danmarks fremtid og vort fællesskab i vores kommune. Nøglen til denne succes starter med vores unge mennesker, som er vores alles fælles fremtid. Der skal være plads til alle i vores fællesskab på arbejdsmarkedet i skabelse af værdier/produkter, der kan klare sig i fremtidens konkurrence om kundernes gunst nationalt – internationalt. Det starter i din virksomhed med at tage en lærling med 90% reduktion i løn omkostninger, som med sikkerhed vil giver en merværdi for din virksomhed, lokal samfundet, kommunen får bedre skattegrundlag til deres opgave, at sørge for fællesskabets opgaver løses for alle i kommunen. I vort røde Dannebro`s folder ligger fremtiden gemt for vores unge borgere. Lad os skabe den fremtid nu!

  3. Per siger:

    Er helt enig med læserbrevskribenten at vis vi ikke gør noget, omkring både den arbejdesløshed, både for unge og dem der lidt ældre. Kommer vi dårligt ud af krisen. Derfor arbejder vi i Socialdemokratiet Lokalt, benhårdt på hvad vi kan hjælpe med i kommunen, helt på linje med den, med den Socialdemokratiske regerings mange tiltag, for at undgå at sundhedskrisen går over og bliver en Arbejdesløsheds og uddannelses krise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *