Klumme: Badehotellet
Nicola-sort-hvid-copy.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på seks og Titan på tre år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

”Der kommer intet. De genudsender endda Badehotellet,” sagde jeg brokkende til min mand, da jeg så på lørdagens tv-program. Dixon overhørte mig og udbrød begejstret:

”Badehotellet? Må jeg se den?”

Sagen er den, at før corona, sov Dixon fast hver mandag hos mormor og morfar. Og selvom Badehotellet oprindeligt blev sendt langt over hans sengetid, så han den med dem. Hos os har vi altid haft den regel, at regler gerne må brydes med bedsteforældre. Og det bliver de så.

Man kunne nemt fristes til at tro, at Dixon bare så med for at slippe for at komme i seng. Men sådan er det ikke. Tværtimod har Badehotellet fyldt enormt meget i Dixons lille verden det seneste halve år.  Vi opdagede fascinationen en dag vi var ude og handle mens min mand så på en skjorte.

”Lad os gå over til den der legeplads,” sagde jeg til børnene og pegede over på et legeområde.

”Nej mor, jeg vil gerne blive her,” svarede Dixon.

Jeg forklarede ham, at det var en butik med tøj til voksne mænd og ikke noget for ham. Men han insisterede på at blive. Ekspedienten morede sig gevaldigt og da lillebror var placeret i indkøbsvognen (og det dermed var begrænset hvor mange ulykker han kunne lave) sagde jeg ok.

Lidt efter havde min mand og jeg en af vores evige diskussioner om, hvorfor min mand ikke vil gå i stribede skjorter, men blev afbrudt af Dixon, der kom flagrende med en charmeklud:

”Må jeg godt få den her?” spurgte han.

Jeg kiggede på den blåmønstrede klud og spurgte:

”Hvad vil du med den?”

”Jeg vil da ha’ den på. Ligesom hr. Weise,” svarede Dixon bestemt.

Vi kiggede overrasket, mens Dixon livligt fortalte om Badehotellet og de velklædte mænd.

”Jeg vil gerne købe den selv. Jeg har 27 kroner,” sagde han stolt, (lige det beløb husker han, at han engang fik. Han glemmer så, at han har brugt dem indtil flere gange og bliver ved med at tro han har 27 kroner)

”Men den koster 350 kroner. Det er mange penge,” svarede vi og aftalte med Dixon, at han måtte ønske sig sådan en til sin fødselsdag.

Badehotellet er også med, når vi er på legepladsen. Flere gange har jeg krummet tæer, når Dixon leger hr. Weise og løber frygtsomt rundt, mens han råber ”tyskerne kommer.”

Til gengæld har jeg også oplevet regulær stolthed, da samtalen en aften faldt på serien og vi talte om, hvem der var hvem. Dixon sagde:

”Mor, du er hende der Amanda, der har hotellet.”

Den karakteristik var jeg fuldt tilfreds med og især da han påpegede min mands rolle:

”Far, du er ham der står ude i køkkenet og laver maden.” (at han så er forelsket i en mand, er en detalje vi ikke hænger os i)

”Men hvem er du så?” spurgte vi nysgerrigt.

Dixon tænkte og tænkte og udbrød:

”Jeg vil være Madsen.”

”Hr. Madsen?” spurgte jeg forundret.

Dixon er en gammeldags dreng på nogle punkter. Længe var fredagens højdepunkt cirkusrevyen, pt er det fællessang, og han går aldrig af vejen for en original Olsen Banden-film. Både sang, elegant tøjstil og ”revy-humor” går lige i hjertet på vores lille dreng. Så jeg havde svært ved at se, hvor den lettere uforskammede hr Madsen, som ej heller er særlig elegant klædt, passede ind:

”Fordi han sidder bare og læser avis hele tiden og er ligeglad med sin kone,” svarede Dixon drillende, mens jeg i mit stille tænkte over hvilke danske serier der findes, med endnu flere kvindelige power-rollemodeller. Måske du har et forslag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *