Også tak til klubmedarbejderne
Debat Kære klubmedarbejdere. I sidste uge lavede jeg et indlæg hvor jeg takkede for en fantastik indsats under denne Covid-19 krise.

Jeg glemte desværre at skrive jer ind i indlægget. Det er min fejl og det beklager jeg. Selvfølgelig var indlægget også til jer. Så her kommer jeres helt eget:

Covid-19 har vendt jeres hverdag op og ned. I har forsøgt at skabe den bedste dag, hver dag i en tid hvor alt er usikkert. Det har på ingen måde været nemt for jer.

Som klubmedarbejdere arbejder I ikke kun i skolen, men også om aftenen, hvor I har med byens unge mennesker at gøre. Det har ikke været optimalt at kunne nå alle, da I har været underlagt stramme restriktioner fra

Sundhedsstyrelsen. Men alligevel har I tænkt ud af boksen og fundet ud af at skabe en hverdag, hvor I har fundet en måde at skabe kontakt til de unge mennesker. I har knoklet og I har brugt mange arbejdstimer på at planlægge en ny hverdag.

Jeg ved, hvordan I har forsøgt at hjælpe kollegaer, der har været i risikogruppen, og I har hjulpet og løftet i flok. I har formået at stå sammen i en svær situation og finde løsninger.

I skal på alle mulige måder være stolte af den indsats i leverer hver dag. Tusind tak for at vi i Ballerup kan være stolte over så gode klubber vi har – og som er eftertragtet. Det er jeres fortjeneste, og det skal I vide, bliver meget værdsat.
Husk I er hverdagens helte, så I kan godt være stolte af det faglige stykke arbejde I levere.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *