Danmarksserien er slut for BSF for denne sæson
fodbold Fredag kom den længe ventede afgørelse fra DBU på, hvorledes Danmarksserien skulle fortsætte eller slutte nu.

Da der skal findes oprykkere til 2. division har DBU besluttet, at nummer et og to (efter den nuværende stilling) i hver af de fire puljer skal spille slutspil for at afgøre, hvem der rykker op.

BSF ligger placeret som nummer tre og er derfor ikke med i slutspillet og sæsonen slutter dermed for klubbens bedste herreseniorhold.

BSF havde ellers håbet på en masse flere gode kampe, men en placering som nummer tre er bestemt også et godkendt resultat, skriver klubben på deres hjemmeside og tilføjer, at det er det bedste resultat siden BSF i sæsonen 2010/2011 rykkede ned fra 2. division.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *