Festlig fredag på Parkskolen
Wild-Rose-band-copy.jpg
Ballerup Ungdomsskole underholder blandt andet med highlight fra musicalforestillingen ’The Wild Rose’. Foto: Pressefoto
Åbent hus Det bliver lidt af en fest, når Musikskolen, Ungdomsskolen og Sundhedshuset fredag den 23. maj slår dørene op for alle, der har lyst til at kigge forbi.

Det summer af liv på Parkskolen. Og her i foråret endnu mere end tidligere, fordi Ballerup Ungdomsskole også for alvor er flyttet ind i nye, lækre lokaler på stedet.

Der er nok at fejre, og for også at markere afslutningen på en herlig sæson for både Musikskolen og Ungdomsskolen åbner Parkskolen dørene – og de udendørs arealer – for et brag af et arrangement, fredag den 23. maj klokken 16.00-20.30.

Alle Ballerups borgere er velkomne til at komme og opleve det nye ”kulturcenter” i centrum af Ballerup, som danner rammen om en aktiv fritid for både unge og voksne Ballerupborgere.

Masser af musik og teater

Ballerup Musikskoles mange dygtige bands og solister vil optræde på flere forskellige scener – både udendørs og indendørs. Der vil være mulighed for at opleve både klassisk, jazz, pop, swing, rock, dans og masser af energi og livsglæde fra de mange musikskoleelever i alle aldre.

Ballerup Ungdomsskole vil ligeledes stille med et tætpakket program bestående af både highlights fra årets musical, The Wild Rose, samt en lille teaterforestilling for hele familien og ikke mindst både shows og åbne workshops fra mange af Ungdomsskolens hold, blandt andre parkour, longboard, manga tegning, streetdance, masterchef, kinesisk, fransk, knallert, førstehjælp og meget mere.

Ideen er, at man både kan lade sig underholde og selv prøve kræfter med mange af de sjove og udfordrende aktiviteter, som Parkskolen i sin nye form danner ramme om.

Se Sundhedshuset

Sundhedshuset åbner også dørene og både centrene Sundhed & Forebyggelse samt Træning & Aktivitet holder åbent hus, så man kan opleve de mange tilbud og faciliteter for både voksne og ældre borgere.

Eftermiddagen og aftenen igennem vil der altså være masser af ting på programmet, og der vil være gratis slushice og kaffe (så længe lager haves), og mulighed for at købe øvrige snacks og drikkevarer.

For de yngste vil der være gratis ansigtsmaling og i Parksolens dejlige udendørsområder vil der være borde og bænke, så man kan tage sig et hvil og en hyggestund i solen mellem de mange indtryk og aktiviteter.

Det fulde program for den 23. maj kan ses fra næste uge – både her i avisen og på henholdsvis Ungdomsskolens og Musikskolens hjemmesider, www.bask.dk og www.ballerupmusikskole.dk.

Musikskolens-band-close-up-copy Musikskolens-band-copy Wild-Rose-copy


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *