Thomas, Helle, Emma og Caroline er en helt almindelig familie. Men da familiefaren Thomas fortæller, at han er transkønnet, vender det op og ned på alting.
Familien kæmper for at holde fast i alt det, de havde sammen, mens de samtidig må acceptere, at alting nu bliver anderledes. For kan Thomas, der nu hedder Agnete, stadig være en lige så stor del af familien?
Historien, som er fiktiv, bygger på erkendelser og erfaringer, som filmens instruktør, Malou Reymann, selv gjorde sig i sin barndom og opvækst, da hendes egen far, Michael, skiftede køn og således blev til Helene.
Filmen blev modtaget med rosende ord fra de danske anmeldere og vandt desuden Big Screen prisen på Rotterdam Festivalen i Holland. Især Mikkel Bo Følsgaard, der spiller Thomas, som bliver til Agnete, og den kun 12-årige Kaya Toft Loholt, som spiller Emma, har fået meget ros for deres præstationer i filmen.
Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film fem digitale eksemplarer af filmen. For at deltage i konkurrencen om ’En Helt Almindelig Familie’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Mikkel Boe Følsgaard fik sit store gennembrud i 2012 i en film af Nicolaj Arcel – hvad er titlen på den film?
Send dit svar samt navn og adresse på mail til: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er tirsdag den 2. juni klokken 9. Vi trækker fem vindere, som får direkte besked på mail samt en kode til download af filmen.