Stor tak til det pædagogiske personale
læserbrev Ord kan ikke erstatte det, I som medarbejder har ydet i de sidste to måneder.

Den tid, vi alle har været igennem, har ført jer ind i usikkerhed og fortvivles over, hvad der nu skulle ske. Alligevel har I taget skeen i hånden og fået hverdagen til at fungerer. I har ydet stort samfundssind og I har knoklet på.

Det har bestemt ikke været en nem opgave og der har ligget mange arbejdstimer bag, for at kunne lukke børnehuse, BFO og skoler op. Det har krævet mange møder i ferier og hverdagsaftner for distriktsledere, pædagogiske ledere og medarbejdere. I har alle bidraget til at få hverdagen til at fungerer.

I har været taget ud af hverdagens kontekst og alligevel har I formået at samle jer som en fælles styrke, om at få hverdagen til at hænge sammen.

I har været med til at sikre børneperspektivet under stramme retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen – og det har ikke været helt nemt. Men alligevel har I løftet blikket og set på situationen ud fra et fagligt perspektiv.

I en svær tid, hvor medarbejdere har været i risikogruppen, har I hjulpet og løftet i flok. I har formået at stå sammen i en svær situation og finde løsninger.

Denne tid, vi har været igennem, har dog også bragt noget godt med sig. Normeringerne er været gode og det har vist sig, hvor betydningsfuldt det er for alle børn at være i små grupper, hvor der er tid til børnene og til at give den omsorg, børnene har brug for i hele åbningstiden. Der har været tid til forberedelse og mødehyppigheden har været lav. Ville ønske at vi kunne fortsætte med de gode normeringer.

Vi er nu på vej med en åbning igen og coronavirus vil stadig være en del af vores hverdag.

Tak, tak, tak, fordi I gør et kæmpe stykke arbejde og en kæmpe indsats hver dag. Det er om nogen jer, der er hverdagens helte. I skal rejse jer og være stolte af den indsat i levere hver dag.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *