Flere børn tilbage i skole og dagtilbud
Skoleskilt-COLOURBOX-copy.jpg
Skolerne kunne i denne uge sige velkommen tilbage til de store elever fra sjette til niende klasse, så nu er alle elever tilbage i skole - dog stadig på lidt andre vilkår. Foto: Colourbox
Nu er alle elever tilbage i skole og fra på mandag gælder det samme for alle børn i kommunens daginstitutioner.

Ligesom i resten af landet er den gradvise åbning efter corona-nedlukningen i fuld gang her i Ballerup. Mandag i denne uge kunne kommunens skoler således byde velkommen til alle de store børn fra sjette til niende klasse, der nu er tilbage efter ni uger med hjemmeundervisning.

Det er fortsat nødbekendtgørelsen, der gælder, og derfor er hverken store eller små elever i skole på normale vilkår.

De små fortsætter som hidtil, mens de store er tilbage på et skoleskema med 25 lektioner ugentligt, mens der stadig kan være en smule fjernundervisning, hvor det er nødvendigt.

Der er desuden nogle af skolerne, som har lånt ekstra lokaler rundt om i lokalområdet – for eksempel idrætshaller – hvor det har været muligt. En stor del af undervisningen på skolerne vil også fortsat foregå udendørs.

I samme ombæring er klubberne også åbnet for både eftermiddags- og aftentilbud. Ligesom der er åbnet for morgenpasning i BFO’erne for alle børn med behov for dette.

Plads til alle børn

Fra næste mandag, den 25. maj, bliver der desuden åbnet helt i de kommunale daginstitutioner, så alle børn kan blive passet fra mandag til fredag. Der er dog stadig kun åbent fra klokken 7 til 16.

Der er stadig mange ’’corona-regler’’ i daginstitutionerne. Blandt andet er børnene stadig inddelt i mindre grupper, der serveres ikke morgenmad og forældre må stadig ikke komme indenfor i institutionerne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *