Kim og Manja cykler for syge børn
Kim-og-Manja-copy.jpg
Kim Nørgaard og Manja Molbæk cykler løs for at samle penge ind til SMILfonden. Foto: privatfoto
Indsamling Parret Kim Nørgaard og Manja Molbæk fra Måløv har startet deres egen lille cykelindsamling til fordel for alvorligt syge børn og unge.

Kim Nørgaard og Manja Molbæk har altid været fulde af gode idéer. Vi har tidligere skrevet om dem her i avisen, fordi de har skabt den populære legeapp ’Legehjul’, der blandt andet er blevet flittigt brugt på de lokale folkeskoler.

Men nu har de gjort det igen – hittet på noget, som er gået hen og blevet en stor succes – i hvert fald større, end de overhovedet havde turdet håbe på, da de smed en opfordring på facebook i forrige uge.

”Manja og jeg cykler med i Team Bike4Kids i år. Vi vil så gerne hjælpe alle de sygdomsramte børn og familier. Det kan vi gøre ved at indsamle penge til det vigtige arbejde, som SMILfonden gør hver dag,” skrev Kim og sluttede sit opslag med en opfordring til hans knap 800 facebookvenner om at støtte parrets indsamling med en krone per kørt kilometer.

Alle aktiviteter aflyst

Siden har både Kims og Majas ender siddet solidt plantet i cykelsadlerne hver eneste dag – og pengene ruller dermed ind til Bike4Kids, som sender dem videre til SMILfonden, der støtter familier med alvorligt syge børn og unge.

De første to uger af deres lille cykelprojekt har de således indsamlet næsten 10.000 kroner – og de stopper
ikke der, men kører i hvert fald en uge mere, fortæller Kim.

”Det er super motiverende og hjertevarmende at tænke på, at det vi gør, gør en kæmpe forskel for de sygdomsramte børn. I øjeblikket er de børn ikke “kun” syge, men også blevet isoleret mere end nogensinde. Alle de aktiviteter, som SMILfonden normalt laver for dem, er jo aflyst og rykket ud i fremtiden. Men sygdommen er jo ikke aflyst,” siger Kim.

Man kan følge Kim og Manja indsamling på Kims facebookprofil: Facebook.com/kim.noergaard eller støtte deres indsamling via Mobilepay til Bike4Kids: 74981 og skrive ”K og M” i emnefeltet.

 

FAKTABOKS: Om Bike4kids og Smilfonden

Bike4Kids er en velgørenheds forening, der via donationer støtter børn i Danmark, med kroniske og alvorlige sygdomme på tværs af diagnoser. Medlemmerne cykler for at gøre en forskel, og for at skaffe midler til at hjælpe børnene og deres familier – dette sker via sponsorater fra virksomheder og private.
En gang om året cykler en stor del af medlemmerne Danmark rundt i en uge og spreder budskabet. I 2020 har foreningen valgt, at donere alle indsamlet sponsorater ubeskåret til SMILfondens arbejde.

SMILfonden arbejder for at skabe stærke fællesskaber og øge livskvaliteten i familier med alvorligt syge børn og unge. Det gøres gennem sociale aktiviteter på hospitalerne og med sommercamps, netværksture og rådgivning.
Fondens ønske er at give børn og deres familier et sted at høre til og en pause fra alvorlig sygdom. Sygdom som mange skal leve med resten af livet.

Kilde: Bike4kids.dk og Smilfonden.dk

 

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *