Butikker skal følge loven
læserbrev Det var en trist historie Ballerup Bladet den 6. maj kunne bringe om en 94-årig kvinde, som blev nægtet at betale med kontanter i to butikker i Ballerup.

Det er vigtigt at passe på corona-smitte, men vi skal alle sammen også passe på ikke at blive hysteriske, og når det handler om hvorvidt en 94-årig kan få lov til at bruge kontanter til at betale for sine varer, så mener jeg ærligt talt, at alle burde vise lidt storsind og lade nåde gå for ret.

Butikkerne er i øvrigt stadig forpligtede til at tage imod kontanter som betalingsmiddel – også under corona-krisen. Det er således klart ulovligt, når en butik, som det fremgår af Ballerup Bladets omtale, tilkendegiver på et skilt, at man ikke vil tage imod kontanter.

Jeg har forståelse for, at de erhvervsdrivende foretrækker betaling med kort, men lovgivningen om betalingsmidler er altså ikke sat ud af kraft – og derfor skal de omtalte butikker naturligvis rette ind.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *