Det er fuldstændigt uacceptabelt og dertil ulovligt, hvilket burde anmeldes, hvis andre bliver udsat for det samme.
I samme moment burde Ældre Sagen måske også gå ind og støtte kommunens ældre medborgere ved at opfordre til boykot af disse forretninger, da det på sigt blot er en lusket måde at få indført den digitale betalingsform på.
En betalingsform som er ”uovertruffen”, for dem som tjener på disse transaktioner, samt ikke mindst for de kriminelle der beviseligt evner at tømme folk og firmaers konti for millioner og den danske stat for milliarder via det digitale.
En ældre dame, der bliver frarøvet sin pung og kontanter, vil sjældent miste andet, end hvad pungen indeholder, og det er sjældent et større beløb og aldrig i nærheden af de gigantiske summer, som den digitale svindel har praktiseret, siden den blev indført som betalingsform.