Helt galt med besparelser på den kollektive trafik
læserbrev Trods økonomisk råderum blev besparelserne på bus 350 fastholdt.

I Regionen er der nu fundet 20 millioner til at forhindre nedskæringer for 15 millioner på den kollektive trafik, alligevel ser det ud til at et flertal vil fastholde besparelsen på 350S. Det lyder galt og jeg må sige at jeg mener det er helt galt.

Tallene taler for sig selv og regionen kan vælge at udskyde besparelsen og så tage det hele, når budgettet for 2021 skal forhandles, eller der kommer penge med klimahandlingsplanerne til den kollektive trafik.

Jeg håber virkelig, at alle der i bor i Ballerup vil bakke op og sende en sød og venlig mail til den regionspolitiker, der repræsenterer dit parti om, at vi i Ballerup har behov for 350S. Ligesom vi er en samlet kommunalbestyrelse, der har skrevet til regionen og argumenteret for at friholde den kollektive trafik, den har vi nemlig behov for, så de 20.000 ansatte og studerende kan komme til studiet og arbejdspladserne.

Opbakningen til grøn mobilitet er meget tydelig og det er opmuntrende. I Enhedslisten fortsætter vi arbejdet for at nå de nationale og globale klimamål. Det lader sig kun gøre hvis vi arbejder for at reducere ressourceforbruget og CO2 udledningen på alle niveauer.

Næste runde for den grønne mobilitet på regionsniveau bliver arbejdet for en grøn plan for investeringer i kollektiv trafik i regionen og den nationale grønne mobilitetsplan.

I Ballerup bliver der arbejdet for endnu mere grøn trafik med fossilfrie busser og de førerløse busser fra Malmparken til Lautrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *