Ballerupaftalen blev fornyet
Hedeparken-5.jpg
Ballerupaftalen, der blandt andet omfatter Hedeparken i Ballerup, er blevet fornyet. Den skal give en afbalanceret beboersammensætning i de almene boliger i Ballerup. Men ikke alle de lokale politikere elsker aftalen. Foto: privatfoto
Boligplaner Et flertal i kommunal-bestyrelsen har netop fornyet Ballerupaftalen med boligselskaberne. Flere partier stillede ændringsforslag - dog uden held.

Siden 2015 har Ballerup Kommune og de lokale boligforeninger haft en aftale om en balanceret beboersammensætning i kommunens almene boligområder.

Den såkaldte Ballerupaftale gælder for de i alt 12.572 almene boliger i kommunen og sikrer en række redskaber, der kan sørge for, at Ballerup Kommune i fællesskab med boligforeningerne ikke får en uheldig beboersammensætning, der i værste fald kan få et boligområde ind på ghettolisten.

Nu er aftalen så blevet fornyet og vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Fire hovedmål

Aftalen betyder helt konkret, at man kan udleje fleksibelt, så folk i arbejde eller i uddannelse kommer forrest på ventelisten, og at der er en kommunal boliganvisning, der medvirker til en balanceret beboersammensætning.

Aftalen har fire hovedmål, som man vil arbejde imod:

At der maksimum skal være 21 procent af beboerne i alderen 18-59 år, der er på offentlig forsørgelse.

At mindst 65 procent af beboerne i alderen 18-69 år har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

At mindst 25 procent af beboerne er mellem 0-18 år og at maksimum 16 procent af beboerne er over 70 år.

I forhold til målene er der på tre ud af fire punkter sket en positiv udvikling i boligområderne. Kun på punkt tre er der sket et fald.

Knurren i krogene

Nu er aftalen så blevet fornyet af et flertal i kommunalbestyrelsen. Men ved behandlingen var der lidt modstand fra begge sider af salen.

Venstre og Konservative stillede et ændringsforslag, som de ønskede indarbejdet i aftalen:

’Ballerup Kommune opfordrer boligselskaberne til at indtænke omdannelse af almene boliger til private boliger eller andelsboliger i bestræbelserne på at sikre diversitet og en balanceret beboersammensætning i alle boligafdelinger.’

Samtidig stillede SF og Enhedslisten et ændringsforslag:
’Ballerup Kommune bruger fleksibel udlejning til at styrke den femtedel af boligafdelingerne med det laveste socialøkonomiske indeks. I disse boligområder kan mennesker i job og uddannelse få forrang. Alle øvrige boligafdelinger tilbyder bolig til alle mennesker på lige vilkår efter opskrivning på venteliste.’

Begge ændringsforslag blev imidlertid forkastet og den nye Ballerupaftale vedtaget af alle partier bortset fra

Enhedslisten og SF, der afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Ballerupaftalen øger den sociale ulighed i vores kommune, ved at diskriminere socialt udsatte og arbejdsløse til fordel for mere velstillede borgere i uddannelse”.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *