Pigernes Dag på fodboldgolfbanen
Fodboldgolf Kildedal Event inviterer alle piger til fodboldgolf på søndag den 25. maj.

For de, som ikke har stiftet bekendtskab med fodboldgolf endnu, går spillet, der bygger på elementer fra fodbold, golf og minigolf, i al sin enkelthed ud på at sparke en fodbold i et hul på 18 forskellige huller.

I Måløv ligger en fodboldgolfbane hos Kildedal Event på Kildedalsvej 15. Og her er der Pigernes Dag søndag 25. maj klokken 10 til 21.

Pigernes Dag er en tilbagevendende begivenhed på fodboldgolfbaner i hele landet. Ønsket fra flere baner er at få flere piger til at afprøve den relativt nye sportsgren, der kombinerer golf og fodbold.

Hidtil har sporten primært tiltrukket drenge og mænd, men ambitionen med det landsdækkende arrangement er at få flere piger til at spille det seværdige spil.
Erfaringen i klubberne er nemlig, når først pigerne prøver kræfter med sporten, kommer de ofte igen.

»Søndag den 25. maj står vi klar til at tage imod alle de piger, der har mod på at prøve vores sjove spil. Vi skal nok gøre alt for, at pigerne får nogle fornøjelige timer sammen, siger baneejer Ulrich Schliemann, der driver Kildedal Event Fodboldgolf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *