Kneben sejr til stærkt BSF-hold
Fodbold Danmarksserien: Jægersborg - BSF 0-1 (0-1), 36. min. 0-1 Jonathan L. Nielsen. Tilskuere: 100

BSF tog alle tre point med hjem efter en resultatmæssig tæt kamp lørdag på udebane mod Jægersborg.

BSF dominerede 1. halvleg, og det var helt fortjent, at en fri Jonathan Nielsen fra venstrekanten med hjælp fra underkanten af overliggeren kunne gøre det til 1-0.

Stillingen holdt kampen ud, og BSF blev egentlig aldrig truet rigtigt, selvom tingene blev lidt hektiske i de fire minutters overtid.

Kampens spiller blev Marko Risimovich.

Næste kamp er hjemme i Ballerup Idrætspark lørdag kl. 13.00 mod naboerne og topholdet fra Herlev.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *