Kan fremtidens arbejdsstyrke løfte opgaven?
ballerupbladet.dk_-5.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Vi går en fremtid i møde, hvor en mindretal af arbejdsdygtige skal forsørge et stigende antal ældre. Her ser vi nærmere problematikken og mulige løsninger.

Vi bliver stadig færre på arbejdsmarkedet til at forsøge de ældre. For mens antallet af ældre stiger, følger antallet af arbejdsdygtige på arbejdsmarkedet ikke med. Denne problematik er også kendt under det kontroversielle udtryk ”ældrebyrden” – altså, at det med tiden kan blive et problem at forsørge de mane ældre, når der er færre til at betale skat.

Årsagen til det stigende antal ældre
Det stigende antal ældre bunder i, at der efter 2. verdenskrig opstod et sandt babyboom; ikke blot i Danmark, men også i mange andre dele af verden. Det er de færreste, der har lyst til at bringe børn til verden midt i en historisk krig, og da krigen endelig var slut, var det derfor på tide at gøre op med babytørken.

Disse ”babyer” er nu godt på vej mod pensionsalderen, og flere af dem har allerede nået den. Samtidig har vi en række mindre årgange, som nu står overfor at skulle forsørge babyboomets pension, og det kan blive en stor – hvis ikke umulig – opgave, hvis ikke det gribes rettidigt an. Men hvordan undgås det at gå på kompromis med de ældres velfærd, når der er flere, der skal deles om den, og færre til at betale til den?

Pensionsalder og robotter
En af løsningerne er at sætte pensionsalderen op. Det bevirker en helt naturlig dobbelteffekt, hvor der både bliver færre pensionister, og samtidig flere hænder på arbejdsmarkedet. Af samme grund er politikerne allerede godt i gang med at justere på pensionsalderen, og har efterhånden gjort det i et stykke tid.

I stedet for udelukkende at fokusere på pensionsalder, kunne en anden løsning imidlertid være at se nærmere på arbejdsmarkedet som helhed. For hvem siger, at den nødvendige arbejdsstyrke nødvendigvis behøver at bestå af mennesker?

Et interessant alternativ kunne være at udbrede robotteknologi i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag. Ved at erstatte en eller flere medarbejdere med en cobot – en robot, der kan samarbejde med mennesker – vil disse medarbejdere i stedet kunne varetage andre funktioner.

Det skaber selvfølgelig ikke flere mennesker på arbejdsmarkedet, og dermed heller ikke flere skatteydere. Det optimerer til gengæld fortjenesten per medarbejder hos virksomhederne, og vil dermed også kunne ses på bundlinjen – både hos virksomheden, og derfor også hos SKAT, når der betales selskabsskat af det overskud, robotterne har genereret. Penge, der så kan bruges til at løse velfærdsudfordringen for de mange ældre i løbet af de kommende år.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *