Nu kan borgerne stille forslag
Ballerup-Rådhus-3-3.jpg
En ny regel giver borgerne mulighed for at stille konkrete borgerforlag til behandling i kommunalbestyrelsen, hvis det bakkes op af mindst 450 borgere. Foto: Arkivfoto
Politik Borgerne i Ballerup Kommune kan nu stille forslag til politisk behandling. Hvis mere end 450 bakker op om forslaget, bliver det taget op i kommunalbestyrelsen.

Det har altid været muligt for borgerne i Ballerup Kommune at komme i dialog med medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Medlemmernes kontaktoplysninger har i mange år ligget på kommunens hjemmeside, og borgmesteren har også haft faste tidspunkter, hvor borgere har kunnet booke tid til en snak eller drøftelse.

Nu er der kommet endnu en mulighed for at få behandlet et forslag i Kommunalbestyrelsen.

Man kan nemlig også stille et borgerforslag på kommunens hjemmeside på ballerup.dk/borgerforslag, og hvis forslaget bliver støttet op af 450 stemmeberettigede borgere i Ballerup Kommune inden for tre måneder, så vil forslaget blive optaget på dagsordenen ved et af Kommunalbestyrelsens møder.

Efterfølgende vil politikerne behandle forholdet i Kommunalbestyrelsen og relevante fagudvalg og herefter træffe en beslutning om forslaget.

Fra andre kommuner

”Almindeligvis plejer Kommunalbestyrelsens medlemmer og partier at have dialog med borgerne om de emner, der er optager dem – og bringer dette med ind i det politiske rum. Sådan vil det også være fremover. Muligheden med borgerforslag er kendt fra andre kommuner, og nu bliver det også en mulighed i Ballerup Kommune,” siger borgmester Jesper Würtzen (A).

Indkomne forslag skal vedrøre kommunens anliggender og må ikke have et injurierende indhold eller indeholde personfølsomme oplysninger. Der må heller ikke være blevet truffet afgørelse af kommunalbestyrelsen om emnet inden for de sidste 12 måneder.

Muligheden med borgerforslag løber foreløbigt i 2020 og 2021. Herefter tages der stilling til, om ordningen skal fortsætte.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Nu kan borgerne stille forslag”

  1. Daniel Thillerup siger:

    Det virker ærlig talt som en dårlig ide ting at få gennemført, for der er jo formentlig nok nogle forslag
    der skal blive stemt ned lige som man har set i folketinget.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Ja, selvom det lykkes at få et forslag frem til behandling, så skal det jo stadig behandles politisk, så der er store chancer for, at det bliver stemt ned.

  3. Ib Hansen siger:

    Ballerup får som mange af de andre omegns kommuner leveret drikkevand fra samme leverandør, så kunne man ikke i fællesskab blive enige om at stille krav om at vandet blev afkalket før det sendes ud til forbrugerne. Der findes godt nok anlæg der kan sættes op i de enkelte hjem, men et fælles anlæg, må alt andet lige være billigere, og den prisstigning det vil koste forbrugeren, vil være minimal i forhold til enkeltkøb, og vil med kommunens egne bygninger, der også konstant kræver vedligehold, være en fordel for alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *