Unikt samarbejde giver hjælp til udsatte
Møllen.jpg
Michael Jensen, Niels Gulbech-Eiruff og Thomas Fogh i den lune sommersol i møllens have. Her samles de til en snak om det samarbejde, der på tværs af partiskel, giver hjælp til hjemløse og andre udsatte grupper i Ballerup Kommune. Foto: privatfoto
Samarbejde Et effektivt og smidigt samarbejde mellem Møllens Venner, Brydehuset og Fronten giver plads til en hurtig indsats overfor kommunens hjemløse og udsatte.

Coronakrisen er hård ved rigtig mange i denne tid. Det gælder også de socialt udsatte som eksempelvis hjemløse, der lider under, at mange normale tilbud er lukkede og at samværet med andre er begrænset.

Men der er stadig hjælp at hente for de udsatte grupper i Ballerup Kommune.

Et smidigt og ganske unikt samarbejde mellem Venligboerne på Møllen, foreningen Møllens Venner, Fronten og Brydehuset gør, at man hurtigt kan udveksle erfaringer og observationer og rykke ud, hvis en borger har brug for hjælp.

Samarbejdet er både båret af en stor gruppe af frivillige, der med base i blandt andet Møllen på Gl- Rådhusvej rykker ud og hjælper i konkrete tilfælde samt faglige personer på de kommunale tilbud som Brydehuset og Fronten.

Det skaber den helt specielle røde tråd i samarbejdet.

Konkret viden

”Vi samarbejder med Brydehuset og Fronten og har gjort det i et stykke tid. Det betyder, at de frivillige kan bruge deres kendskab og viden om, hvad der sker, til at sætte hurtigt i gang med hjælp til en eller flere personer. Samtidig har vi en faglighed hos netop Fronten og Brydehuset, som vi kan trække på og sørge for, at alt foregår forsvarligt. Det er helt specielt og meget vigtigt, især i disse usikre tider,” siger Niels Gulbech-Eiruff fra Venligboerne i Ballerup.

Han suppleres af formanden for Møllens Venner, Thomas Fogh, som denne solbeskinnede tirsdag har sat Ballerup Bladet stævne i haven på Møllen på Gl. Rådhusvej for netop at fortælle om samarbejdet.

”Der er et rigtig stort frivillighedsmiljø i Ballerup og det er helt unikt. Det betyder også, at vi som forening hurtigt kan få viden om, hvad der rører sig og i samarbejde med de relevante myndigheder sætter ting i gang. Eksemplet er socio-bussen, hvor der i forvejen var politisk bevågenhed omkring at gøre noget, og så kunne man politisk sætte gang i det projekt, baseret på den viden der var fra blandt andet de frivillige,” siger Thomas Fogh, som også glæde sig over det samarbejde med politikerne, der er.

Blottet for politik

At der ikke er langt fra tanke til handling og fra frivillig til politiker, kan Michael Jensen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i Ballerup, skrive under på. Han er personligt meget involveret i netop arbejdet med de udsatte grupper og sidder med i haven denne lune forårsformiddag.

”Rent politisk får vi et realistisk billede af, hvad der sker ’udenfor murene’ og det giver os en mulighed for at sætte politiske tiltag i gang. Det er meget værdifuldt. Det er ikke alting, vi er enige om her rundt om bordet, som man nok kan regne ud, men når det kommer til arbejdet med de udsatte grupper som hjemløse, handler det ikke om politik.

Det handler om menneskelighed og om at dyrke det helt specielle samarbejde vi har,” siger Michael Jensen.

Vigtigt netværk

Alle understreger, at netværk er vigtigt, uanset hvor man er i samfundet. Derfor er Møllens Venners opgaver mange.

”Vi hjælper med en flytning, med at udfylde papirer og at finde en bolig eller endda giver vi lidt økonomisk hjælp i det små, hvis de kniber. Men det handler også om at give plads til, at man bare kan få en snak og føle, at der er nogen, der holder hånden under en, når det er svært,” siger Niels Giulbech-Eiruff, som sammen med de øvrige frivillige i Møllens Venner bruger de erfaringer, de blandt andet har haft fra deres arbejde med flygtninge, til sammen med de relevante myndigheder, at skabe et effektivt samarbejde for at hjælpe de udsatte grupper i kommunen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *