Flyttedag hos Ældre Sagen
Kasperskolen-03-copy-1.jpg
Kasperskolen er flyttet til Skovlunde, og en del af de tomme lokaler er nu overtaget af Ældre Sagen, som skal holde til her, indtil de kan flytte ind i det gamle posthus på Banegårdspladsen Foto: Arkivfoto
Onsdag i sidste uge flyttede Ældre Sagen fra Præstevænget til Baltorpvej, hvor de skal bo midlertidigt.

Ballerup Kommunes suverænt største forening Ældre Sagen holdt flyttedag onsdag i sidste uge. Det blev et farvel til Præstevænget 20, hvor de har holdt til i mere end 20 år, og goddag til Baltorpvej 18, der tidligere har huset både gymnasium, Kasperskolen og Ordblindeinstituttet.

”Flytningen forløb smertefrit, men det tog sin tid. Vi kunne jo ikke være så mange på grund af corona, så vi var en fire-fem stykker og det tog hele dagen,” fortæller formand Henning Broman.

For nogle kom flytningen som lidt af en overraskelse, for planen var jo egentlig, at Ældre Sagen skulle flytte over i det gamle posthus på Banegårdspladsen i Ballerup. Men der er vist lidt lange udsigter til, at lokalerne der bliver klar til indflytning, og derfor må foreningen altså lige midlertidigt residere i Kasperskolens gamle lokaler.

”Det er meget fint. Vi har fået tre gamle kursuslokaler, skolekontoret og et industrikøkken, så vi har fine forhold,” siger Henning Broman og fortsætter:

”Nu glæder vi os bare til, at folk også må komme hos os igen, for lige nu er alle aktiviteter jo lukket ned på grund af corona.

Han glæder sig også over, at de har fået et lidt større lokale, end de havde på Præstevænget, så de får mulighed for at være endnu flere mennesker samlet til eksempelvis de populære tirsdags-
arrangementer.

Hvor længe Ældre Sagen skal bo på Baltorpvej vides ikke, men formanden gætter på, at det gamle posthus nok først er klar til indflytning i sommeren 2021.

De øvrige foreninger fra Præstevænget 20 – undtagen de politiske – er flyttet med til Baltorpvej 18.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *