Jeg kan ikke overskue affaldssorteringen
Debat Jeg er meget stor tilhænger af genanvendelse og oparbejdning af affald.

Så stor at jeg i en arbejdsprøvning for et par år siden søgte at komme ud på en genbrugsplads, fordi jeg gerne vil arbejde med noget, jeg synes gør en positiv forskel for samfundet.

Jeg synes også, at den måde, politikerne hidtil har været i stand til at få os i førerposition på området, er yderst prisværdig.

Det nye forsøg i Skovlunde har imidlertid fået mig til at indse, at der er nogle grænser for, hvad jeg kan rumme i hverdagen. Der er simpelthen for meget at holde styr på og for mange skraldespande alle vegne.

Jeg tror, det er på tide at tænke anderledes: Gå fra kildesortering til central sortering. Man kunne forestille sig, at den enkelte borger måske stadig sorterede i f.eks. vådt og tørt affald, og at resten af sorteringen foregik som en blanding af maskinel og manuel sortering.

Her er et oplagt område for nye løsninger – gerne løsninger, som også egner sig til eksport, hvis vi nu samtidig skal satse på at beholde vores position som foregangsland på området.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Jeg kan ikke overskue affaldssorteringen”

  1. Elisabeth Dybdahl siger:

    Den oprindelige overskrift var:

    HJÆLP! – JEG KAN IKKE OVERSKUE AFFALDSSORTERINGEN.

    Intentionen med den overskrift er selvfølgelig at gøre opmærksom på, at dette er et ønske om at få politikernes hjælp til at løse mit/vores problem og ikke blot en mere eller mindre privat oplysning til omverdenen, om hvad jeg kan eller ikke kan. Men da min adresse optræder i avisen, i modsætning til, hvad den gør i mit indsendte materiale, kan jeg jo håbe på at kommunens mange hjælpsomme borgere kommer forbi og giver en hånd med når det kniber – I skal være velkomne.:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *