Find holdbare parkeringsløsninger
læserbrev Hvorfor er Ballerup i den grad en bilforskrækket by?

Hvorfor kan man på rådhuset ikke forstå, at bilerne er kommet for at blive. Det nytter ikke at blive ved med at bygge nye boliger på alle græsarealer og så gå ud fra, at der maksimalt er én bil pr. husstand. Der bliver sikkert tænkt mere på skatteindtægter end parkeringsmuligheder.

Når man er ung, står kørekortet højt på de flestes ønskeseddel. Og nu om dage er det jo billigere at bruge egen bil frem for offentlig transport. Tænk bare hvis fire personer fra Ballerup skal til Royal Arena. Med rejsekort cirka 25 kroner pr. mand hver vej – altså 200 kroner for hele udflugten. Det koster det ikke i bil.

Indse nu at vi alle – også hjemmeboende børn over 18 – vil have egen bil. Så vi snakker måske tre-fire biler pr. husstand. Man bliver simpelthen nødt til at tænke ud af boksen og gøre noget utraditionelt. Noget som måske støder nogle på manchetterne, men det er jo bare ærgerligt. Bilerne er her jo og det må I forholde jer til. Parkeringshuse – parkeringssiloer – lad nogle grønne områder ”gå tabt” osv.

At vi, der arbejder i Centrumgaden, skulle parkere vores biler bag rådhuset er jo helt i skoven. Så kunne vi efter arbejde hente vores biler og køre tilbage for at handle.

Lidt ærgerligt, at man som Ballerup-borger hellere kører til Rødovre Centrum, fordi man ikke gider tosse rundt omkring bymidten for at finde en parkeringsplads.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Find holdbare parkeringsløsninger”

  1. Ove Ginness siger:

    Godt skrevet – meget enig. På rådhuset er horisonten endevæggen i lokalet – og det betyder, at man altid tænker ind i boksen 🙂

  2. Jette Dall Andersen siger:

    Det er fuldstændigt rigtig!. Der er nu med lukning af parkeringspladsen ved Lidl og Apotek ingen mulighed for anden parkerings end bag ved Meny, og det gør at jeg fremover ikke vil handle mine dagligvarer i bymidten – der er for besværligt. Samtidig frygter jeg for muligheden for at kunne parkere, når man vil ned og spise ved kirketorvet. Kommunen vil gerne have byliv, men er nu igang med at ødelægge vores muligheder for at parkere. Hvis det ikke er nemt, så vælger man Ballerup Centret, eller kører til Rødovre Centrum. Masser af butikker og parkering!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *