BMS-sejr i sæsonens første kamp
BMS-basketball.jpg
Andreas Mejlby i et scoringsforsøg. Han satte 18 point ind mod Aarhus BF i lørdags.
Basketball 1. division, herrer: Aarhus BF-BMS 84-64. Topscorere for BMS: Matthew Williams 25, Andreas Mejlby 18 og Yaw Gyamfi 12 points

Første kamp i basketballturneringen for BMS herrer i 1. division blev lørdag spillet mod Aarhus BF, som blev besejret med 84-64.

BMS havde inden sæsonstart måtte sige farvel til et par store profiler, så det var spændende, hvordan holdet ville komme i gang.

BMS havde store problemer i starten af kampen, hvor det kneb med at score, og hvor Aarhus BF kontrollerede rebound-spillet. Aarhus BF førte således efter 1. periode, mens BMS i slutningen af 2 periode fik reduceret deres føring til 4 points, så stillingen var 32-28 til Aarhus BF.

3. periode startede intenst, hvor BMS kom godt fra start og kort tid efter tog føringen ved 35-32. De næste otte minutter fulgtes de to hold ad til stillingen 45-45. Herefter fik BMS for alvor fat i kampen, og i periodens sidste to minutter scorede de 11 points mod Aarhus BF’s 2 points. BMS fortsætter i 4. periode med at score og levere i forsvaret. På fem minutter scorede BMS 18 points mod Aarhus BF’s 2. BMS havde fået kontrollen over kampen og vandt kampen 84-64.

Næste hjemmekamp i turnering er et lokalopgør mod Jonstrup lørdag den 12. oktober kl. 16 i Skovlundehallen. I pokalturneringen har BMS trukket Værløse og denne kamp spilles allerede tirsdag den 1. oktober i Skovlundehallen kl. 18.30


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *