Tag med ud i naturen
Naturfamilier-kopi.jpg
Naturfamilier Ballerup drager snart atter ud i naturen og alle er velkomne til at tage med.
Så nærmer tiden sig for endnu et arrangement med Naturfamilier Ballerup.

Næste gang bliver søndag den 29. marts klokken 14 på naturlegepladsen i Børnehuset Valhalla i Skoven, Egebjerghuse 39 i Ballerup.

Påsken venter lige om hjørnet på det tidspunkt, og derfor er der planer om at lave gækkebreve med naturmaterialer samt lege nogle lege sammen. Alle bedes derfor medbringe nogle ark papir, saks og lim samt eventuelt noget at skrive med. Så kan man klistre blade, blomster og andet ind i gækkebrevet.

Derudover vil der blive leget nogle lege, hvis der er stemning for det, som for eksempel ’Alle mine kyllinger kom hjem’, kartoffelløb, boldspil og andet.

Desuden rummer legepladsen gode muligheder for leg både i skovområde og legeplads. Der er indhegnet, der er flere borde til gækkebrevslavning, bålplads samt stor parkeringsplads foran.

Alle er velkomne, børn og voksne i alle aldre, der vil med en tur i ud i naturen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *