Stil forslag til politikerne
Debat SF har foresået og fået vedtaget af kommunalbestyrelsen, at Ballerup Kommune forsøger sig med såkaldte borgerdrevne forslag. Kort fortalt betyder det, at 450 underskrifter kan få forelagt et forslag for kommunalbestyrelsen.

Det kalder Karsten Kriegel her i avisen for pseudo-demokrati.

Det mener vi som forslagsstillere naturligvis ikke, vi kalder det mere demokrati.
I en tid, hvor den politiske debat mere og mere foregår uden for de politiske partier, er der nødvendigt at lave metoder, hvor borgerne kan komme mere direkte til orde. Forslaget er derfor en start på forsøg med mere demokrati og mere indflydelse for især det meget store flertal af borgere, der ikke er medlem af et parti. I de sidste 20 år er det samlede medlemstal i politiske partier i Danmark næsten halveret til cirka 130.000.

Vi vil meget gerne arbejde med andre forslag, der vil give mere borgerindflydelse. Her kunne Annette Randløvs forslag om indførelse af midlertidige opgaveudvalg være en udmærket ide. Karsten Kriegel vil lidt selvmodsigende forsøge at stille det som et borgerdrevent forslag, han har jo ellers netop skrevet at borgerdrevne forslag ikke er en god ide.

Vi er sikkert mange, der gerne vil støtte med vores underskrift. Ordningen med at stille forslag starter i april på kommunens hjemmeside.

Men andre forslag til mere borgerinddragelse er meget velkomne. Jeg går da selv og tænker over et par forslag.
Johan Müller (A) har også her i avisen opfordret til mere og bedre borgerinddragelse. God ide, så lad os samle kræfterne for at kvalificere sådanne forslag.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *