Den vilde musvåge jager stadig
rnen-fra-Ballerup2-copy-1.jpg
Den årstidsforvirrede musvåge er stadig i området omkring Præstevænget i Ballerup og flere har været i nærkontakt med fuglen. Foto: Anne Preus
På jagt For et par uger siden blev en tilfældig fodgænger angrebet af den vilde musvåge, der huserer i området omkring Præstevænget i Ballerup. Men flere har oplevet den store rovfugl på lidt for tæt hold.

I forrige uge skrev Ballerup Bladet om den vilde musvåge, der angreb og forfulgte den sagesløse Anne Preus, da hun var på vej fra sin nyttehave ved banen til sit hjem på Præstevænget. Musvågen angreb hende og hakkede hende i hovedet, mens den efterfølgende fulgte efter hende et stykke tid.

Men hun er ikke den eneste. Siden vi skrev om sagen, har flere borger henvendt sig med observationer af fuglen eller beretninger om ’overfald’.

Blandt andet Birgit Lass, som også bor på Præstevænget.

Stjal huen

”Jeg så den ude i vores have den 2. januar. Jeg gik ud i haven og så mærkede jeg pludselig et ordentligt dask i nakken. Den store fugl fløj hen over mig og stjal min hue. Den fløj simpelthen væk med den. Naboerne fandt den tre dage senere. Det var ret vildt og jeg blev meget forskrækket,” siger Birgit Lass, som egentlig ikke havde tænkt sig at gøre mere ved det. Man da hun læste om Anne Preus’ oplevelse, ville hun også fortælle.

Hun har siden set fuglen i området, så sent som tirsdag den 4. februar.

”Den sidder ofte i træerne i nabolaget. Men jeg er altid lidt nervøs, når jeg går ud i haven eller i området efter angrebet. Og jeg synes det ville være frygteligt, hvis den angreb et barn,” siger Birgit Lass.

På avisens facebookside har flere skrevet, at de også har mødt den meget nærgående rovfugl i området omkring Præstevænget, Lindevænget og på Rugvænget. En tredje kvinde skriver også, at hun er blevet angrebet hele to gange.

Men en aktiv indsats for at få stoppet fuglen er ikke på vej, hvis man spørger naturvejleder i Ballerup Kommune, Michael Fallesen.

Det går over

”Jeg har konsulteret vildtkonsulenten i Naturstyrelsen og de har flere eksempler på det her. Det er noget de ser ofte.

Det handler om, at fuglen tror, det er forår, og det går over igen efter et stykke tid. Det er ikke umiddelbart noget, vi vil gøre noget ved, for det er en fredet fugl, og der skal meget til, før man går ind og skyder den,” siger Michael Fallesen.
Ifølge vildtkonsulenten fra Naturstyrelsen er det kun sket én gang, at man er gået ind og har beordret en rovfugl skudt. Det var i Holstebro, hvor en lignende fugl havde belejret en skolevej i længere tid. Fuglen forsvandt dog, inden det blev aktuelt at skyde.

”Vi har erfaring med, at det går væk. Lige nu er vejret så forårsagtigt, at fuglene tror, at det er yngleperiode og derfor er de i gang med at finde et område, hvor de skal yngle. Det gør den mere aggressiv. Men når yngleperioden går i gang, så holder det op. Vi oplever det her en del gange og i skovområder har vi ofte sat skilte op, hvor vi opfordrer folk til at finde andre vandrestier. Men det er selvfølgelig svært, når det er i tæt bebygget område,” siger Niels Worm, vildtkonsulent i Naturstyrelsen. Han kan dog ikke sige specifikt, hvor lang perioden er, før det går over.

Niels Worm afviser, at man på nuværende grundlag vil gå ind og gøre noget, men afviser ikke, at det kan blive nødvendigt.

”Hvis vi får en direkte henvendelse fra Ballerup Kommune, så vil vi da se på, om vi kan finde en løsning på det, hvis det fortsætter,” siger han.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Den vilde musvåge jager stadig”

  1. Martin Jensen siger:

    Nej der skal selvfølgeligt ikke gøres noget aktivt .
    Lad fuglen passe sig selv .
    Tag det som en oplevelse .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *