Fortsætter trods klage
Sømosen-Foto-Gestur-Leó-Gíslason-COLOURBOX-copy.jpg
Arkivfoto fra Sømosen. Foto: Gestur Leó Gíslason/Colourbox
Selvom naboerne i ’Bevar Sømosen’ har sendt en klage til Planklagenævnet, kan byggeplanerne stadig fortsætte. Sager om miljø-vurderinger har ikke opsættende virkning.

25 enige politikere i Ballerup godkendte den endelige lokalplan for campus-projektet ved Sømosen mandag aften. Det betyder, at man nu kan gå i gang med at give byggetilladelser og se på konkrete byggeprojekter.

Og det kan man fortsætte med. For selvom naboerne i borgergruppen ’Bevar Sømosen’ allerede i oktober måned sendte en klage ind til Planklagenævnet om en ny miljøvurdering, og der er en forventet behandlingstid på 20 måneder, så har det ingen praktisk betydning for selve byggeplanerne.

Kun papirarbejde

”Der er forskel på klagetypen. Når det kommer til klager over miljøvurderinger, så har det ikke opsættende virkning. Vi kan sagtens begynde en byggeproces. Hvis klagerne så får medhold, skal vi lave en ny miljøvurdering, som vi så skal udarbejde. Men det er rent papirarbejde. Jeg kan sagtens se, at det kan virke uretfærdigt ud fra et retssynspunkt, men sådan er juraen i disse tilfælde,” siger Steen Pedersen, centerchef i By, Erhverv og Miljø i Ballerup Kommune.
Anderledes forholder det sig med andre sager.

”Hvis vi nu var ved at ødelægge et fortidsminde, så var det meget sandsynligt, at styrelsen ville sende en for-afgørelse om, at vi intet måtte foretage os, indtil der var faldet en endelig afgørelse. Men sådan en har vi ikke fået i denne sag, ” siger Steen Pedersen.

Samlet set betyder det altså, at Sømose-projektet kan fortsætte uden skelen til de knap to års sagsbehandlingstid, der ellers kunne have forsinket projektet betydeligt.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *