Kan der bare ikke blive bygget tæt nok for politikerne?
Debat Hermed stor tak til Tom Nielsen for i egenskab af bestyrelsesmedlem i Ballerup Ejendomsselskab i et læserbrev i Ballerup Bladet i sidste uge at kaste lys over en del af processen omkring Ellebo, som vi udenforstående ikke har været vidende om.

Det kommer unægtelig bag på mig, at det viser sig, at det er byrådet – ikke boligselskabet – der har ambitioner om at hæve bebyggelsesprocenten på arealet til de voldsomme 95!

Måske skulle vores gode lokalpolitikere så lidt overveje effekten af den slags ”tiltag” for at proppe flere borgere ind i kommunen og dermed få flere skattekroner i kassen.

For mit eget vedkommende var motivet for i sin tid at bosætte mig i Ballerup, at man som familie ville få mere lys, luft, natur og gode forhold. Og jeg kan se, at det er præcis det samme, yngre mennesker i min bekendtskabskreds går efter, når de rykker ud fra byen og til forstæderne.

For dem er en bebyggelsesprocent på 95 ikke specielt attraktiv – uanset hvor stationsnært det så ellers er.

2 kommentarer om “Kan der bare ikke blive bygget tæt nok for politikerne?”

  1. Martin Jensen siger:

    Det er korrekt ,det fremgår ikke klart hvad Ballerup Ejendomsselskab syntes om den ide at øge bebyggelsesprocenten til 95 .
    Det virker som om det er ude af deres hænder .
    Hvad er op og ned i denne skandale .
    Måske Tom Nielsen kan hjælpe os med at forstå det.

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Enig, Jesper Lund.

    Pludselig får vi at vide at kommunlabestyrelsen har vedtaget en tættere bebyggelse i kommunen.

    Erfaringsvis vil dette bevirke at kommunen er mindre attraktiv at bo i, idet mange mulige tilflytter prioritere lys og luft meget højt.

Skriv et svar til Poul E. Pedersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *