Fortnite-stjerne besøgte Ballerup Esport
Ballerup-Esport-T0nse-1-copy.jpg
Tonny ”T0nse” Huynh gæstede Ballerup Esport for at fortælle lidt om livet som professionel Fortnite-spiller. Han viste også sine evner på computeren til stor glæde for klubbens medlemmer, der tilmed fik lov at prøve kræfter med Fortnite-stjernen i nogle alle-mod-alle-kampe. Foto: privatfoto
Digitalt Den lokale eport-forening havde besøg af den professionelle Fortnite-spiller T0nse, der både fik fortalt lidt og spillet et par kampe med medlemmerne.

Ballerup Esport har fart på. Foreningen nærmer sig de 150 medlemmer og har endnu sin etårsfødselsdag til gode.

Det er ikke gået ubemærket hen i esports-Danmark, og blandt andet den professionelle esports-organisation Copenhagen Flames har fået øje på den store vækst i Ballerup.

Der er indgået et partnerskab om fælles udvikling af talenter, og dette samarbejde gjorde, at en af Cph Flames professionelle Fortnite-stjerne Tonny ”T0nse” Huynh kiggede forbi Ballerup Esport forrige lørdag.

T0nse, som han kaldes i esports-miljøet, fik fortalt de mange fremmødte medlemmer og forældre, om livet som professionel Fortnite-spiller, og viste også efterfølgende sine evner i nogle alle-mod-alle kampe med Ballerup Esports Fortnite-udøvere. Det lykkedes endda flere gange for de lokale at vippe T0nse af banen, og der var stor ros fra Cph Flames manager Mikkel Nielsen.

Pres på lokalerne

Fortnite er et stort hit hos de unge, og Ballerup Esport er godt på vej til at have en af Danmarks største Fortnite-afdelinger. Med mere end 80 udøvere – og i fortsat vækst, er der pres på lokalerne i Ballerup Esport. Endnu har foreningen selv måtte indsamle alt udstyr, og som formand Thomas Silfen udtrykker det:

”Pt er det kapaciteten der ikke slår til. Vi har gang i noget godt, men har nu ventelister på halvdelen af vores hold. Vi er i gang med at bygge det hele op fra bunden, og det tager tid.”

Ballerup Esport åbner hele tiden nye hold for at følge med efterspørgslen. Børn og forældre har fået øjnene op for det, som esports-træning kan give i forhold til gode digitale vaner og træning i at samarbejde og løse udfordringer sammen. Interesserede kan følge med i foreningens aktiviteter på hjemmesiden: Ballerupesport.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *