Nytårskoncert med mandskoret
Vox-Aros-kor-copy.jpg
24 velklædte og -syngende mænd fra koret Vox Aros er med ved koncerten i Smørum på søndag.
Mandskoret Vox Aros underholder til Ledøje-Smørum Musikforenings nytårskoncert på søndag.

Ledøje-Smørum Musikforening indbyder til nytårskoncert med mandskoret Vox Aros under ledelse af Uffe Most søndag den 19. januar klokken 15 i Smørum Kulturhus, Flodvej 68.

Det bliver et vokalt festfyrværkeri, både seriøst, muntert og sprudlende. Vox Aros vil servere en musikalsk nytårsmenu med blandt andet musik fra det klassiske mandskorsrepertoire, herunder såvel sangerhilsner og serenader som hyldestsange til både naturen, kvinden og bordets glæder. På programmet vil der også være værker af Benjamin Britten, Vaughan Williams samt Camille Saint-Saëns, og koret vil slå gækken løs og skyde nytåret ind med både vals, galop og champagne.

Vox Aros er et professionelt arbejdende mandskor med en cirka 40 mand stor bruttotrup af meget dygtige og rutinerede sangere fra hele landet. Ved nytårskoncerten medvirker 24 sangere.

Vox Aros’ målsætning og ambition er at være Danmarks ubetinget bedste mandskor. Herudover ser Vox Aros det som sit erklærede mål og sin musikalske forpligtelse at udbrede kendskabet til det herhjemme ofte oversete repertoire for mandskor.

Gæstebilletter kan købes i forsalg via www.lsmusikforening.nemtilmeld.dk. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *