Midlertidig løsning på affaldsområdet kan blive dyr på sigt
Debat Ballerup har sammen med Albertslund, Furesø, Ishøj og Vallensbæk Kommuner stiftet et fælles selskab, der fremover skal indsamle de fem kommuners skrald.

Hjemtagningen af opgaven sker ifølge kommunerne selv, fordi der har været skabt usikkerhed om fremtiden fra den aktuelle private leverandørs side.

Fra Dansk Erhvervs side ærgrer vi os imidlertid over hjemtagningen, fordi det sjældent fører til ny konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver, der med fordel kan løses af private.

Kun ved at udbyde en opgave kan man kende markedet og vide, hvad man kan få for skattekronerne – ikke ulig hvordan man som privatperson ville indhente flere tilbud, hvis man skulle have lavet et nyt køkken. Her ville de fleste undersøge mulighederne for god kvalitet og pris, og det bør kommunerne også gøre i forhold til opgaveløsningen.

Forhåbningen herfra er derfor, at man i de fem kommuner tager midlertidigheden alvorligt og på sigt genudbyder affaldstransporten. Kun ved at undersøge, hvad det private marked kan tilbyde, kan man sikre borgerne den bedste service.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *