Klumme: Taknemmelighed og næstekærlighed
Nicola-sort-hvid-copy-1.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på fem og Titan på tre år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

”Et nyt år står for døren, så NU skal du leve dit fulde potentiale, så det nye år kan blive DIT år, hvor DINE drømme går i opfyldelse.”

For det er jo nu, hvor kalenderen siger, der sker noget nyt, at du skal reflekter over livet.

Denne ordlyd støder vi som regel på mange forskellige steder på denne tid af året. Og jeg anerkender intentionen, men må tilstå, at den også provokerer mig voldsomt. I mit lille verdensperspektiv savner jeg altid ord som taknemmelighed og næstekærlighed.

For hvorfor skal vi leve nu? Lige nu. Hver morgen er jo reelt den første dag i resten af dit liv. For du skal ikke dø. Du ER døende. Livet ER nu. Det er et mirakel og vi burde alle leve hver eneste dag med fuld intention om at gøre den til den allerbedste dag.

Selvfølgelig kan vi ikke rende rundt og være daglige jubelidioter 24/7. Slet ikke, hvis du løber tør for nem-id koder på grund af regningerne i din e-Boks. Eller hvis nogen du elsker, er plaget af sygdom, eller ledigheden fortsætter, dit barn mobbes eller familie-stridighederne raser, selvom julen jo er overstået. Eller hvad du nu bakser med.

Men dit liv er mere end det. Hver dag. Meget mere.

Et enkelt smil fra en fremmed kan som bekendt lyse vores dage meget mere op, end vi tror – og langt de fleste af os bakser med et eller andet. Hvis ikke mere.

Så tænk hvis vi alle bestræbte os på at leve livet, hver dag, med målsætningen om at yde bare lidt taknemmelighed og næstekærlighed. Smile i trafikken, rykke sammen, så de stående i toget også kan sidde, lade en person komme foran i køen i Netto. Hjælpe uden grund og smile af oprigtig glæde.

Sådanne målsætninger er faktisk totalt mulige uden drømme eller nytårets komme. For de er valg. Valg, om en bestemt opførsel, som vi som ekstra bonus kan give videre til vores børn. For de gør som bekendt ikke som vi siger, men som vi gør.

På denne tid på året hvor jeg ærlig talt har været lidt ”fed up” med tidens krav, betyder taknemmeligheden og næstekærligheden endnu mere for mig end normalt. Det tilstår jeg gerne.

Jeg blev næsten lykkelig, da Dixon sammen med børnehavens nissekor besøgte det lokale plejehjem og sang sange for dem. Det varmede mig og gjorde mig umådelig stolt af børnehaven, for i den oplevelse lærte de børnene så meget mere, end børnene selv ved – samtidig med de skabte ægte smil.

Og i en tid hvor ønskelister er erstattet af bestillingslister, hvor udtrykket ”jeg mangler dit og dat til samlingen” er udtryk i privilegerede børns hverdag, og hvor næstekærlighed sjældent italesættes eller udføres, føler jeg større behov end nogensinde for at understrege næstekærligheden. For netop den, kan skabe mirakler.

Her i Måløv har vi været så heldige at bevidne næstekærlighed, da utrolige ildsjæle samlede pant til byens Marcus, der er en dreng, der kæmper en kamp, som ingen børn burde.

Så det kan lade sig gøre. Når vi står sammen om et fælles mål. Tænk, hvis det mål var, at vi alle skulle blive lidt bedre til at passe på hinanden. Til at rumme hinanden, støtte hinanden og hjælpe hinanden. Det er nogle af mine største nytårsønsker for det nye år.

Og mens jeg ser tilbage, glæder jeg mig over denne lille fantastiske by, som faktisk lever som det bedste eksempel.

Rigtig godt nytår: Må det bringe jer godt helbred og taknemmelighed herfor.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *