Urimelige forhold for min demente mor
læserbrev Vi troede, at vi gjorde det bedste for vores mor, ved at hun kom på plejehjem.

Hun er dement og siger stort set nej til alt, hun bliver tilbudt. Uanset hvem der træder ind på hendes stue, bliver vedkommende bedt om at forlade den, og det har hun – ifølge personalet på Plejecenter Kirstinehaven – ret til.

Vores mor kender ikke til konsekvenserne ved, at hun siger nej til alt, og hun siger også nej til den personlige pleje. Vi har den sidste måneds tid indtil flere gange fundet vores mor siddende på sin stue i en ble, der er så våd, at det er gået igennem alt, også ned i skoene, så vi har måttet købe nye sko.

Der lugter på hendes stue af urin, så det er ikke særlig behageligt at være der. Hun lider nu af kronisk urinvejsinfektion.

Det er uværdigt for hende at bo sådan, men vi får at vide af personalet, at hvis en beboer siger nej til at blive hjulpet, kan de ikke gøre noget.

Vores mor har vand i benene, hvor væsken er begyndt at sive ud, og er blevet plejekrævende. Da jeg var der, forsøgte sygeplejersken uden held at få lov til at skifte forbindingen på benet. Da min mor nægtede at få forbindingen skiftet, gik sygeplejersken igen, da hun ikke må give min mor pleje uden hendes tilladelse. Det kan jo gå grueligt galt.

 

Svar fra kommunen:

Kære Lene. Jeg skal beklage, at du har følt det nødvendigt at skrive et læserbrev om jeres mors situation og demenssygdom.

Demens er en kompleks sygdom, og det mærker man som pårørende på tætteste hold. Over tid vil sygdommen ændre måden, som de pårørende ser, oplever og i sidste ende husker deres kære på.

Jeg kan ikke gå i detaljer med din mors sag i avisen på grund af dens personfølsomme karakter, men som pårørende har man flere forskellige handlemuligheder, hvis man føler, at et nært familiemedlem ikke kan tage vare på sig selv.

Første skridt er at få drøftet situationen med ledelsen på plejecentret, som kan hjælpe med råd, vejledning og sparring. På et aftalt møde vil de pårørende, ledelse og evt. relevante fagpersoner ansigt til ansigt kunne drøfte situationen og finde den helt rigtige måde at skabe en fælles forståelse og et godt samarbejde omkring den pågældende beboer på.

For et menneske, der har en demenssygdom, er det nemlig en stor omvæltning at flytte i plejebolig, da evnen til at kunne udtrykke sig og fortælle om vaner og behov er væk. Derfor er det utroligt vigtigt, at beboer, pårørende og personale samarbejder og deler viden om beboerens livshistorie for at skabe tillid og tryghed, så alle forstår beboerens signaler og dermed kan drage omsorg og hjælpe på en god og værdig måde.

Jeg har på baggrund af dit læserbrev talt med ledelsen på plejecentret, og de vil hurtigst muligt invitere jer til et møde om trivslen, plejen og omsorgen for jeres mor.

Susanne B. Jørgensen
Pleje- og omsorgschef i Ballerup Kommune


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *